Aksplukningen på sabbatten

v1  Så skete det på en sabbat, at Jesus kom forbi nogle kornmarker, og hans disciple gik og plukkede aks, gned dem mellem hænderne og spiste. v2  Men nogle af farisæerne sagde: »Hvorfor gør I noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« v3  Jesus svarede dem: »Har I da ikke læst, hvad David gjorde, dengang han og hans mænd blev sultne, v4  at han gik ind i Guds hus, tog skuebrødene og spiste af dem og gav sine mænd noget, selv om det kun er tilladt præsterne at spise dem?« v5  Og Jesus sagde til dem: »Menneskesønnen er herre over sabbatten.«

Helbredelsen af manden med den visne hånd

v6  På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. v7  Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. v8  Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og stil dig ind i midten!« Da rejste han sig og trådte frem, v9  og Jesus sagde til dem: »Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?« v10  Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: »Ræk din hånd frem!« Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. v11  Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus.

Valget af de tolv

v12  I de dage gik han engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. v13  Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle: v14  Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus v15  og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, og Simon, som kaldtes zeloten, v16  og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder.

Jesus prædiker og helbreder

v17  Sammen med dem gik han ned, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon. v18  De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. v19  Og hele skaren prøvede på at komme til at røre ved ham, for der udgik en kraft fra ham, og han helbredte alle.

Saligprisningerne og veråbene

v20  Og han løftede sit blik, så på sine disciple og sagde:
      »Salige er I, som er fattige,
      for Guds rige er jeres.
       v21  Salige er I, som sulter nu,
      for I skal mættes.
      Salige er I, som græder nu,
      for I skal le.
v22  Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. v23  Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne.
       v24  Men ve jer, I som er rige,
      for I har fået jeres trøst.
       v25  Ve jer, I som er mætte nu,
      for I skal sulte.
      Ve jer, I som ler nu,
      for I skal sørge og græde.
v26  Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også de falske profeter.

Om fjendekærlighed

v27  Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. v28  Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. v29  Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. v30  Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. v31  Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. v32  Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. v33  Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. v34  Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. v35  Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. v36  Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.

Om at dømme andre

v37  Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. v38  Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.«

v39  Han fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? v40  En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.

v41  Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? v42  Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.

Træet og dets frugt

v43  Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. v44  For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. v45  Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.

Lignelsen om huset på klippen og huset på sand

v46  Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? v47  Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer: v48  Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. v49  Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.«