Bibelen online

Matthæusevangeliet Kapitel 8

Helbredelsen af en spedalsk

Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Men Jesus sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.«

Officeren i Kapernaum

Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

Helbredelsen af Peters svigermor og andre syge

Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.

Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

Han tog vore lidelser,

han bar vore sygdomme.

Efterfølgelsens vilkår

Da Jesus så, at der var en folkeskare omkring ham, befalede han, at de skulle tage over til den anden bred. Og en skriftklog kom til ham og sagde: »Mester, jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« Men Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.« En anden af hans disciple sagde: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.« Men Jesus sagde til ham: »Følg mig, og lad de døde begrave deres døde.«

Stormen på søen

Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov. Og de kom hen og vækkede ham og sagde: »Herre, frels os! Vi går under!« Men han sagde til dem: »Hvorfor er I bange, I lidettroende?« Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille. Men folk undrede sig og sagde: »Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?«

De besatte i gadarenernes land

Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej. De råbte og sagde: »Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden?« Et stykke borte gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: »Driver du os ud, så send os i den flok svin.« Han sagde: »Gå!« og de fór ud og over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet. Men svinehyrderne løb deres vej og kom ind til byen og fortalte alt, også det om de besatte. Så gik hele byen ud for at møde Jesus, og da de traf ham, bad de ham om at forlade deres egn.

Krydshenvisning:

Mark 1,40-45

Luk 5,12-16

Krydshenvisning:

Mark 1,40-45

Luk 5,12-16

Krydshenvisning:

Mark 1,40-45

Luk 5,12-16

Krydshenvisning:

Mark 1,40-45

Luk 5,12-16

3 Mos 14,2-32

Matt 9,30

Mark 1,34 1,44

Krydshenvisning:

Luk 7,1-10

Joh 4,46-53

Krydshenvisning:

Luk 7,1-10

Joh 4,46-53

Krydshenvisning:

Luk 7,1-10

Joh 4,46-53

Krydshenvisning:

Luk 7,1-10

Joh 4,46-53

Krydshenvisning:

Luk 7,1-10

Joh 4,46-53

Krydshenvisning:

Luk 7,1-10

Joh 4,46-53

Krydshenvisning:

Luk 7,1-10

Joh 4,46-53

Luk 13,28-29

Krydshenvisning:

Luk 7,1-10

Joh 4,46-53

Luk 13,28-29

Sl 112,10

Krydshenvisning:

Luk 7,1-10

Joh 4,46-53

Matt 9,29 15,28

Krydshenvisning:

Mark 1,29-34

Luk 4,38-41

1 Kor 9,5

Krydshenvisning:

Mark 1,29-34

Luk 4,38-41

Krydshenvisning:

Mark 1,29-34

Luk 4,38-41

Krydshenvisning:

Mark 1,29-34

Luk 4,38-41

Es 53,4

1 Pet 2,24

Krydshenvisning:

Luk 9,57-62

Krydshenvisning:

Luk 9,57-62

Krydshenvisning:

Luk 9,57-62

2 Kor 8,9

Krydshenvisning:

Luk 9,57-62

Matt 10,37

Krydshenvisning:

Luk 9,57-62

1 Tim 5,6

Åb 3,1

Krydshenvisning:

Mark 4,35-41

Luk 8,22-25

Krydshenvisning:

Mark 4,35-41

Luk 8,22-25

Krydshenvisning:

Mark 4,35-41

Luk 8,22-25

Matt 14,30

Krydshenvisning:

Mark 4,35-41

Luk 8,22-25

Matt 6,30

Sl 89,10

Krydshenvisning:

Mark 4,35-41

Luk 8,22-25

Krydshenvisning:

Mark 5,1-20

Luk 8,26-39

Krydshenvisning:

Mark 5,1-20

Luk 8,26-39

Mark 1,24

2 Pet 2,4

Krydshenvisning:

Mark 5,1-20

Luk 8,26-39

Krydshenvisning:

Mark 5,1-20

Luk 8,26-39

Krydshenvisning:

Mark 5,1-20

Luk 8,26-39

Krydshenvisning:

Mark 5,1-20

Luk 8,26-39

Krydshenvisning:

Mark 5,1-20

Luk 8,26-39

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.