Bibelen online

Nehemias' Bog Kapitel 11

Fortegnelse over Jerusalems og Judas indbyggere

Folkets stormænd bosatte sig i Jerusalem. Resten af folket kastede lod om, hvilken tiendedel der skulle bosætte sig i Jerusalem, den hellige by; de ni tiendedele skulle bo i de øvrige byer. Folket priste alle de mænd, der frivilligt bosatte sig i Jerusalem.

Dette er overhovederne i provinsen, som bosatte sig i Jerusalem. I Judas byer boede hver på sin ejendom i deres byer: Israel, præsterne, levitterne, tempeltrællene og efterkommerne efter Salomos hoffolk. I Jerusalem bosatte nogle af judæerne og nogle af benjaminitterne sig.

Af judæerne: Ataja, søn af Uzzija, søn af Zekarja, søn af Amarja, søn af Shefatja, søn af Mahalal'el, en af Peres' efterkommere. Ma'aseja, søn af Baruk, søn af Kol-Hoze, søn af Hazaja, søn af Adaja, søn af Jojarib, søn af Zekarja, en af shelanitterne. Peres' efterkommere, der bosatte sig i Jerusalem, udgjorde i alt 468 våbenføre mænd.

Dette er benjaminitterne: Sallu, søn af Meshullam, søn af Jo'ed, søn af Pedaja, søn af Kolaja, søn af Ma'aseja, søn af Itiel, søn af Jesaja; hans brødre, der var heltemodige mænd, udgjorde 928. Joel, Zikris søn, havde tilsyn med dem, mens Juda, Senuas søn, var den næstøverste i byen.

Af præsterne: Jedaja, søn af Jojarib, Jakin, Seraja, søn af Hilkija, søn af Meshullam, søn af Sadok, søn af Merajot, søn af Akitub, den øverste over Guds hus; deres brødre, der udførte arbejdet på templet, udgjorde 822; Adaja, søn af Jeroham, søn af Pelalja, søn af Amsi, søn af Zekarja, søn af Pashkur, søn af Malkija; hans brødre, der var overhoveder for fædrenehusene, udgjorde 242; Amashaj, søn af Azar'el, søn af Akzaj, søn af Meshillemot, søn af Immer; hans brødre, der var heltemodige mænd, udgjorde 128. Zabdiel, Gedolims søn, havde tilsyn med dem.

Af levitterne: Shemaja, søn af Hashub, søn af Azrikam, søn af Hashabja, søn af Bunni; Shabbetaj og Jozabad, der hørte til levitternes overhoveder, stod over det udvendige arbejde på Guds hus. Mattanja, søn af Mika, søn af Zabdi, søn af Asaf, der forestod lovsangen, sang takkesangen under bønnen; Bakbukja, den næstøverste af hans brødre, og Abda, søn af Shammua, søn af Galal, søn af Jedutun. Levitterne i den hellige by udgjorde i alt 284.

Portvagterne: Akkub, Talmon og deres brødre, der holdt vagt i portene; de udgjorde 172.

Resten af Israel, præsterne og levitterne, var i alle Judas byer, hver på sit arvelod. Tempeltrællene bosatte sig på Ofel, og Siha og Gishpa stod over tempeltrællene.

Uzzi, søn af Bani, søn af Hashabja, søn af Mattanja, søn af Mika, en af Asaf-sønnerne, som sang under tjenesten i Guds hus, havde tilsyn med levitterne i Jerusalem. De var under kongelig befaling, med en fast ordning for sangerne dag for dag. Og Petakja, søn af Meshezab'el, en af Judas søn Zeras efterkommere, var til rådighed for kongen i alle sager vedrørende folket.

Angående landsbyerne med tilhørende marker: Nogle af judæerne boede i Kirjat-Arba med tilhørende småbyer, Dibon med tilhørende småbyer, Jekabse'el med tilhørende landsbyer, Jeshua, Molada, Bet-Pelet, Hasar-Shual, Be'ersheba med tilhørende småbyer, Siklag, Mekona med tilhørende småbyer, En-Rimmon, Sor'a, Jarmut, Zanoa-Adullam med tilhørende landsbyer, Lakish med tilhørende marker og Azeka med tilhørende småbyer. De slog sig ned fra Be'ersheba til Hinnom-dalen.

Benjaminitterne var i Geba, Mikmas, Ajja, Betel med tilhørende småbyer, Anatot, Nob, Ananja, Hasor, Rama, Gittajim, Hadid, Sebo'im, Neballat, Lod, Ono og Ge-Harashim. Og nogle judæiske skifter af levitterne kom til Benjamin.

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Krøn 9,3-18

Krydshenvisning:

1 Mos 38,30

Krydshenvisning:

Jos 20,7

Krydshenvisning:

Jos 15,31

Krydshenvisning:

Jos 18,22

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.