Nehemias' Bog Kapitel 6

Muren bygges færdig

Da Sanballat, Tobija, araberen Geshem og resten af vores fjender hørte, at jeg havde bygget muren, og at der ikke var noget brud tilbage i den – dog havde jeg på det tidspunkt ikke sat portfløjene ind – sendte Sanballat og Geshem bud til mig med den besked: »Kom og lad os mødes i Kefirim i Ono-dalen!« Men de planlagde ondt imod mig. Jeg sendte derfor bud til dem og svarede: »Det er et stort arbejde, jeg er i gang med, så jeg kan ikke tage derned. Arbejdet ville ellers gå i stå, hvis jeg forsømte det og tog ned til jer.« De sendte bud fire gange på samme måde, og jeg svarede dem på samme måde. Så sendte Sanballat femte gang sin tjener til mig på samme måde med et åbent brev, hvori der stod: »Blandt folkene hører man, og Gashmu bekræfter det, at du og judæerne tænker på at gøre oprør; det er derfor, du bygger muren. Og du vil være deres konge, efter hvad man siger. Du har også ladet nogle profeter stå frem for at udråbe om dig i Jerusalem: ›Der er en konge i Juda!‹ Det vil kongen nu få at høre! Kom derfor, og lad os føre forhandlinger!«

Jeg sendte bud til ham: »Det, du siger, er ikke sket! Det er noget, du selv har fundet på!« De ville alle sammen gøre os bange, for de tænkte: »Når deres hænder synker, bliver arbejdet ikke udført.« Nu gjaldt det om at fatte mod!

Jeg gik til Shemajas hus; han var søn af Delaja, sønnesøn af Mehetab'el; han var afskåret fra at komme. Han sagde:

»Lad os mødes i Guds hus,

inde i templet;

lad os lukke templets døre,

for de kommer for at dræbe dig,

de kommer om natten for at dræbe dig!«

Da sagde jeg: »Skulle en mand som jeg flygte? Og hvordan kan en mand som jeg gå ind i templet og beholde livet? Jeg går ikke derhen!« Jeg blev nemlig klar over, at det ikke var Gud, der havde sendt ham, men at han havde udtalt profetien om mig, fordi Tobija og Sanballat havde bestukket ham. Han var blevet bestukket, for at jeg skulle blive bange og gøre, som han sagde, så jeg havde begået en synd. Det ville de kunne bruge til at bringe mig i vanry, så de kunne håne mig.

Min Gud, husk Tobija og Sanballat for disse gerninger, og ligesådan profetinden Noadja og resten af profeterne, som ville gøre mig bange.

Efter tooghalvtreds dages forløb stod muren færdig den femogtyvende dag i måneden elul. Da alle vores fjender hørte om det, og alle folkeslagene omkring os så det, forekom det dem meget forunderligt, og de forstod, at det var vor Guds vilje, at dette arbejde var udført.

I de dage sendte Judas fornemme også mange breve til Tobija, og fra Tobija kom der svar til dem. Mange i Juda var nemlig forbundet med ham ved ed, for han var svigersøn til Shekanja, Aras søn; og hans søn Johanan havde giftet sig med Berekjas søn Meshullams datter. Man fortalte mig rygter om ham, og mine ord nåede ham. Tobija sendte mig også breve for at gøre mig bange.