Bibelen online

Ordsprogenes Bog Kapitel 12

Den, der elsker formaning, elsker kundskab,

den, der hader retledning, er et fæ.

Den gode opnår Herrens velbehag,

den rænkefulde dømmer han skyldig.

Intet menneske kan bestå i sin uretfærdighed,

men retfærdiges rod rokkes ikke.

En dygtig kvinde er sin mands krone,

en, der gør ham skam, er som edder i hans knogler.

Retfærdiges planer sigter på ret,

uretfærdiges planlægning på svig.

Uretfærdiges ord ligger på lur efter blod,

retskafne reddes af deres tale.

Styrtes de uretfærdige, er det ude med dem,

de retfærdiges hus står fast.

En klog mand prises for sin klogskab,

en mand med fordrejet sind foragtes.

Hellere agtes ringe og have en træl

end optræde fornemt og lide sult.

Den retfærdige har omsorg for sit kvæg,

uretfærdige er ufølsomme og ubarmhjertige.

Den, der dyrker sin jord, kan spise sig mæt,

den, der forfølger tomme mål, er uden forstand.

Uretfærdige elsker fællesskab med de onde,

retfærdiges rod står fast.

I læbernes overtrædelse ligger der en snare for den

onde,

men den retfærdige kommer fri af nøden.

Ved mundens frugt mættes man med godt,

ved sine hænders arbejde opnår man løn.

Den dummes færd er retskaffen i hans egne øjne,

den vise lytter til råd.

Den dumme giver straks udtryk for sin ærgrelse,

den kløgtige skjuler skændselen.

Den, der udbreder sandhed, forkynder retfærdighed,

det falske vidne forkynder svig.

Uoverlagt tale er som sværdstik,

vises tunge er lægedom.

Sandfærdig læbe består for evigt,

løgnagtig tunge kun et øjeblik.

Der er svig i hjertet hos dem, der udtænker ondt,

glæde hos dem, der har planer om fred.

Intet ondt rammer den retfærdige,

men uretfærdige har fuldt op af ulykke.

Løgnagtige læber vækker Herrens afsky,

de, der taler sandhed, har hans velbehag.

Et kløgtigt menneske gemmer på kundskaben,

tåbers hjerte råber dumheden ud.

Flittig hånd kommer til at herske,

dovenskab fører til hoveri.

Bekymring knuger en mands hjerte,

et opmuntrende ord gør ham glad.

Den retfærdige udsøger sin græsgang,

uretfærdiges vej leder dem vild.

Dovenskab får end ikke jaget byttet op,

et flittigt menneske opnår kostbart gods.

På retfærdighedens vej er livet,

tåbelighedens vej fører til døden.

Krydshenvisning:

Ordsp 13,18

Krydshenvisning:

Ordsp 31,10-31

Sir 22,5

Krydshenvisning:

Ordsp 14,11

Krydshenvisning:

Ordsp 28,19

Sir 20,28

Krydshenvisning:

Ordsp 13,2 18,20

Krydshenvisning:

Ordsp 11,20

Krydshenvisning:

Ordsp 13,16

Krydshenvisning:

Ordsp 10,4

Krydshenvisning:

Ordsp 15,13 16,24

Krydshenvisning:

Sl 1,6

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.