Bibelen online
Prædikerens Bog Kapitel 11
Kast dit brød på vandet,
du finder det igen efter lang tid;
fordel, hvad du har, til syv eller otte,
du ved ikke, hvad ondt der sker på jorden.
Når skyerne bliver fulde, tømmer de regn ud over jorden. Når træet falder, hvad enten det er mod syd eller mod nord, bliver det liggende, hvor det faldt.
Den, der vogter på vinden, får ikke sået,
den, der kigger efter skyerne, får ikke høstet.
Ligesom du ingen viden har om vindens vej eller om fosteret i den svangres liv, sådan har du heller ingen viden om Guds gerning, ham som gør alting. Så dit korn om morgenen, og lad ikke hånden hvile ved aftenstid, for du ved ikke, om det ene eller det andet lykkes, eller om begge dele går godt.
Lyset er dejligt, og det er godt for øjnene at se solen. Hvis et menneske lever i mange år, skal det glæde sig i alle årene. Men det skal huske på de mørke dage, for der kommer mange! Alt, hvad der kommer, er tomhed!
Glæden ved livet, mens tid er
Glæd dig, unge mand, mens du er ung,
lad dit hjerte være glad i ungdommens dage.
Gå ad de veje, du vil,
og efter det, dine øjne ser;
men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen.
Fjern kvalen fra dit hjerte,
og hold dig det onde fra livet.
Ungdom og morgenrøde er tomhed!
