Bibelen online

Siraks Bog Kapitel 18

Guds almagt og menneskets begrænsning

Han, som lever til evig tid, har skabt det alt sammen.

Herren alene står som den retfærdige,

[og der er ingen anden end ham.

Han styrer verden og har den i sin hule hånd,

alt følger hans vilje.

For i sin kraft er han konge over alle ting,

og han deler dem op i det hellige og det uhellige.]

Han har ikke gjort det muligt for nogen at fortælle om sine gerninger;

hvem kan udforske hans storværker?

Hvem kan måle hans magt og vælde,

og hvem kan beskrive hans barmhjertige gerninger?

Det er hverken muligt at trække fra eller føje til,

og det er ikke muligt at udforske Herrens undere.

Når et menneske er nået til ende med det,

er han ved begyndelsen,

og når han holder op med det,

ved han hverken ud eller ind.

Hvad er et menneske, og hvad nytte er det til?

Hvad betyder det gode, han gør, og hvad betyder det onde?

Tallet på et menneskes dage er hundrede år, når det går højt,

[men ingen kan forudsige sin egen dødsdag.]

Som en dråbe i havet eller et sandskorn

er disse få år i forhold til en dag af evigheden.

Derfor har Herren vist dem langmodighed

og udøst sin barmhjertighed over dem.

Han så og erkendte, at deres endeligt ville blive ondt;

derfor har han vist vilje til at tilgive.

Et menneske viser barmhjertighed mod sin næste,

men Herren viser barmhjertighed mod alt levende.

Han irettesætter, belærer og underviser

og fører dem hjem som en hyrde sin hjord.

Han er barmhjertig mod dem, der tager imod hans belæring,

og dem, der ivrigt følger hans retsregler.

Omtanke og forudseenhed

Min søn, når du gør godt, skal du ikke sige noget vanærende,

og når du giver, skal du aldrig sige noget sårende.

Kan duggen ikke få heden til at ophøre?

På samme måde er et ord bedre end en gave.

Ja, står et ord ikke over endog en stor gave?

Begge dele findes hos den mand, der har fået meget givet.

En tåbe kommer med bebrejdelser på ukærlig måde,

den næriges gave slukker øjnenes lys.

Skaf dig kundskab, før du taler,

og tag vare på dig selv, inden du bliver syg.

Prøv dig selv inden dommen,

så vil du møde tilgivelse på hjemsøgelsens dag.

Vis ydmyghed, inden du bliver syg,

vis anger, så snart du har syndet.

Lad intet hindre dig i at opfylde et løfte i rette tid,

og vent ikke med at indfri det, til du skal dø.

Forbered dig, inden du aflægger et løfte,

og vær ikke som en, der udæsker Herren.

Husk på den vrede, der kommer til sidst,

på straffens dag, når han vender sit ansigt bort.

Husk på sult i overflodens tid

og på fattigdom og nød i rigdommens dage.

Fra morgen til aften kan meget ændre sig,

alt sker hurtigt for Herren.

Den vise vil altid bære sig forsigtigt ad,

og i tider fulde af synd tager han sig i agt for at fejle.

Enhver forstandig kender visdommen

og priser det menneske, der har fundet den.

De, der er forstandige i ord, har selv modtaget visdom,

rammende ordsprog strømmer fra dem.

[Hellere frimodighed over for Herren alene

end med et dødt hjerte hænge ved noget dødt.]

Beherskelse af begæret

SJÆLENS AFHOLDENHED

Følg ikke dit begær,

og giv ikke efter for dine lyster.

Hvis du lader din sjæl nyde begæret,

udsætter du dig for dine fjenders skadefryd.

Søg ikke din glæde i overdådigt vellevned,

lad ikke udgifterne til det forarme dig.

Gør dig ikke fattig ved at holde gilde for lånte penge,

når du ingen har i din pung,

[for det vil være en trussel mod dit eget liv.]

Krydshenvisning:

Visd 9,13-16

Sir 42,17

Krydshenvisning:

Sl 40,6 106,2

Krydshenvisning:

Præd 3,11

Sir 42,21

Krydshenvisning:

Job 35,6-7

Krydshenvisning:

Sl 90,4

Sir 1,2

Krydshenvisning:

Visd 12,18

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Sir 41,22

Krydshenvisning:

5 Mos 23,22

Krydshenvisning:

Ordsp 20,25

Krydshenvisning:

Sir 7,36 28,6

Krydshenvisning:

Sir 11,25

Krydshenvisning:

Ordsp 27,1

Krydshenvisning:

Gal 5,16

1 Pet 2,11

Krydshenvisning:

Sir 6,4

Krydshenvisning:

Ordsp 21,17

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.