Bibelen online

Siraks Bog Kapitel 49

Josija

Mindet om Josija er som vellugtende røgelse,

tilberedt af en salveblander.

I alles mund er det sødt som honning

og som sang og musik ved et festligt drikkelag.

Han handlede ret ved at omvende folket,

og han fjernede lovløshedens afskyeligheder.

Han vendte sit hjerte mod Herren

og styrkede fromheden i en lovløs tid.

Skikkelser omkring eksilet

Bortset fra David, Hizkija og Josija

forsyndede de sig alle groft,

for de svigtede den Højestes lov,

og det var ude med kongerne i Juda.

De måtte overgive deres horn til andre,

og deres herlighed til et fremmed folk,

der brændte den udvalgte tempelby ned

og lagde dens gader øde – efter Jeremias' profeti.

For de havde mishandlet ham,

ham der allerede i moders liv var helliget til profet,

til at rykke op med rode, til at bringe ulykke og til at ødelægge,

men også til at bygge op og til at plante.

I et syn så Ezekiel Herrens herlighed,

den viste sig for ham på kerubvognen.

Han huskede fjenderne og straffede dem med skylregn,

men gjorde godt mod dem, der fulgte den rette vej.

Og de tolv profeter – måtte deres ben

sætte nye skud på deres grav!

For de gav Jakob nyt mod

og udfriede folket ved at give dem et fast håb.

Hvordan skal vi prise Zerubbabel,

ham der var som en seglring på den højre hånd?

Sådan er det også med Josva, Josadaks søn.

Det var jo dem, der på deres tid opførte gudshuset,

rejste det hellige tempel for Herren,

det der er bestemt til evig herlighed.

Stort er også mindet om Nehemias.

Det var ham, der rejste vore faldne mure,

forsynede dem med port og slå

og byggede på ny, hvor vore huse havde stået.

Andre betydelige mænd

Aldrig er der skabt nogen på jorden, der var som Enok;

han blev jo også taget bort fra jorden.

Ej heller er der født en mand som Josef,

han blev sine brødres leder og sit folks støtte,

og der blev taget vare på hans ben.

Sem og Set blev æret blandt mennesker,

men over alt levende i skabningen står Adam.

Krydshenvisning:

2 Kong 22,1-23,28

Krydshenvisning:

2 Kong 22,1-23,28

Krydshenvisning:

2 Kong 22,1-23,28

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

2 Kong 25,1-12

2 Krøn 36,11-21

Jer 25,1-11

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Sir 46,12

Krydshenvisning:

Hagg 2,23

Krydshenvisning:

Ezra 3,2-3 5,1-2

Hagg 1,1-14 2,6-9

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

1 Mos 5,23-24

Visd 4,10

Sir 44,16

Krydshenvisning:

2 Mos 13,19

Jos 24,32

Visd 10,13-14

Krydshenvisning:

1 Mos 4,25 5,32 9,26

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.