v1 Min sjæl, pris Herren!
Herre, min Gud, du er stor!
Du er klædt i højhed og pragt;
v2 du hyller dig i lys som en kappe,
du spænder himlen ud som en teltdug.
v3 Du rejser din højsal i vandene,
du gør skyerne til din vogn
og farer frem på vindens vinger.
v4 Du gør vindene til dine sendebud
og den flammende ild til dine tjenere.
v5 Jorden gav du sin faste grundvold,
den rokkes aldrig i evighed.
v6 Urdybet dækkede den som en dragt,
vandet stod op over bjergene.
v7 Det flygtede for din trussel,
skræmt af din torden løb det sin vej
v8 op over bjerge og ned gennem dale
til det sted, du havde fastsat for det.
v9 Du satte en grænse, det ikke må overskride,
det skal ikke dække jorden igen.
v10 Du lader kilder springe frem i dalene,
mellem bjergene baner de sig vej,
v11 de giver vand til alle de vilde dyr,
vildæsler får slukket deres tørst.
v12 Ved bredden bygger himlens fugle deres rede,
på grenene sidder de og kvidrer.
v13 Du vander bjergene fra din højsal,
jorden mættes med frugten af dit værk.
v14 Græs lader du gro til kvæget
og planter til tjeneste for mennesker,
så der frembringes brød af jorden
v15 og vin, der giver mennesker glæde.
Deres ansigt glinser af olie,
og brødet giver mennesket nye kræfter.
v16 Herrens træer mættes,
Libanons cedertræer, som han har plantet.
v17 I dem bygger fuglene rede,
i enebærtræerne har storken sin bolig.
v18 I de høje bjerge holder stenbukken til,
i klipperne er grævlingens skjul.
v19 Du skabte månen til festtiderne,
og solen kender sin nedgang.
v20 Når du sender mørket, bliver det nat,
og skovens vilde dyr rører på sig.
v21 Løverne brøler efter bytte
og kræver deres føde fra Gud.
v22 Når solen står op, søger de hjem
og lægger sig i deres huler.
v23 Mennesket går ud til sin gerning
og arbejder, til det bliver aften.
v24 Hvor er dine værker mange, Herre!
Du har skabt dem alle med visdom,
jorden er fuld af dit skaberværk.
v25 Her er det store og vidtstrakte hav,
med sit mylder, umuligt at tælle,
både små og store dyr!
v26 Dér sejler skibene,
dér er Livjatan, som du skabte til at lege i det.
v27 Alle har det håb til dig,
at du giver dem føde i rette tid;
v28 du giver dem, og de samler op,
du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver;
v29 du skjuler ansigtet, og de forfærdes,
du tager deres ånd bort, og de dør
og bliver til jord igen;
v30 du sender din ånd, og der skabes liv,
du gør jorden ny.
v31 Herrens herlighed skal vare evigt,
Herren skal glæde sig over sine værker.
v32 Blot han ser på jorden, skælver den,
blot han rører ved bjergene, ryger de.
v33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever,
jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.
v34 Gid mit digt må være ham til behag,
jeg har min glæde i Herren.
v35 Gid synderne må udryddes fra jorden,
og de ugudelige ikke længere være til!
Min sjæl, pris Herren!