Bibelen online

Salmernes Bog Kapitel 92

En salme. En sang på sabbatsdagen.

Det er godt at takke Herren

og at lovsynge dit navn, du den Højeste,

at forkynde din godhed om morgenen

og din trofasthed om natten,

til tistrenget lyre og til harpe,

til strengespil på citer.

Du har glædet mig ved din gerning, Herre,

jeg jubler over dine hænders værk.

Hvor er dine gerninger vældige, Herre,

og dine tanker uransagelige!

De uforstandige forstår ikke,

og tåberne fatter ikke,

at de uretfærdige skyder op som planter,

og at alle forbrydere blomstrer,

blot for at blive tilintetgjort for evigt;

men du bor for evigt i det høje, Herre.

For dine fjender, Herre,

ja, dine fjender går til grunde,

og alle forbryderne spredes.

Men du løfter mit horn som vildoksen,

du salver mig med den friske olie.

Roligt kan jeg se på mine fjender,

og høre om de onde, der står mig imod.

Den retfærdige skyder op som palmen

og vokser sig stor som cedertræet på Libanon;

de er plantet i Herrens tempel,

de skyder op i vor Guds forgårde.

Selv i deres høje alder bærer de frugt,

de er friske og grønne,

så de kan forkynde, at Herren er retskaffen;

han er min klippe, der er ingen uret hos ham.

Krydshenvisning:

Rom 11,33

Krydshenvisning:

Sl 89,18 23,5

Krydshenvisning:

Sl 1,3

Sl 52,10

Krydshenvisning:

Sl 1,3

Sl 52,10

Krydshenvisning:

Sl 1,3

Krydshenvisning:

5 Mos 32,4

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.