Salomos bøn

v1  Mine fædres Gud, barmhjertighedens Herre,
du, som har skabt alle ting ved dit ord
v2  og med din visdom har sat mennesket i stand til
at herske over de skabninger, du har ladet blive til,
v3  at styre verden med fromhed og retfærdighed
og holde dom med retskaffenhed:
v4  Skænk mig visdommen, hende som har pladsen ved siden af din trone,
udeluk mig ikke fra dine tjeneres flok.
v5  For jeg er din træl, søn af din trælkvinde,
jeg er et svagt menneske og lever kun kort,
jeg forstår mig kun lidt på lov og ret.
v6  Selv den, der er fuldkommen blandt menneskenes børn,
vil være for intet at regne, hvis han ikke har visdommen, der stammer fra dig.
v7  Du udvalgte mig til konge for dit folk,
til dommer over dine sønner og døtre;
v8  du befalede mig at bygge et tempel på dit hellige bjerg
og et alter i den by, hvor du ville bo,
en efterligning af det hellige telt, du havde beredt fra begyndelsen.
v9  Hos dig er visdommen, hun som kender dine gerninger,
som var til stede, da du skabte verden,
som ved besked om, hvad der er godt i dine øjne,
og hvad der er ret efter dine bud.
v10  Send hende ud fra den hellige himmel,
ja, send hende fra din herligheds trone,
for at hun kan være sammen med mig og arbejde,
og jeg kan lære, hvad der er dig til behag.
v11  For hun ved og forstår alting,
klogt vil hun vejlede mig i mine handlinger
og beskytte mig med sin herlighed.
v12  Så skal mine gerninger være dig til behag,
jeg skal dømme dit folk retfærdigt
og være min fars trone værdig.
v13  For hvilket menneske kan lære Guds plan at kende,
eller hvem kan udtænke, hvad Herren vil?
v14  Dødelige tanker er jo uden værd,
vore overvejelser er usikre;
v15  for vor forgængelige krop tynger sjælen ned,
det jordiske telt er en byrde for sindet, som er fuldt af tanker.
v16  Vi kan knap nok danne os en forestilling om det, som er på jorden;
selv det, der er inden for rækkevidde, finder vi kun med møje.
Hvem har da udforsket det, som er i himlen?
v17  Hvem har lært din plan at kende, hvis ikke du har skænket ham visdommen
og sendt ham din hellige ånd fra det høje?
v18  Kun således blev stierne jævnet for dem, der bor på jorden,
og menneskene oplært i, hvad der behager dig,
og frelst ved visdommen.