Helligtrekonger
For de fleste danskere er julen slut tredje juledag og allerallersenest nytårsaften. Granguirlanderne på gader og stræder er for længst pillet ned og ingen ville drømme om at spise en klejne. Men i virkeligheden slutter julen først d. 6. januar. Der fejrer vi helligtrekonger som den allersidste
begivenhed i julen.
Kristne over hele verden holder fast i, at julen først er fuldendt, når man har holdt festen for de hellige trekonger. I den græsk-ortodokse kirke er helligtrekonger endda selve aftenen, hvor man fejrer Jesus’ fødsel. Her fejrer man, at det lille Jesusbarn viser sig at være mere end et almindeligt barn: det er Gud selv, der er kommet til verden.
Vise mænd fra Østerland
Pudsigt nok kan vi slet ikke finde tre hellige konger i Bibelen, men derimod ’nogle vise mænd fra Østerland’. Fortællingen om dem står i Matthæusevangeliet 2,1-12.
De vise mænd er stjernetydere og en dag opdager de en ny stjerne på himlen og forstår det som et tegn på, at en ny konge er blevet født. Du kan læse mere om fortællingen om vismændene og deres møde med den gamle konge Herodes her.
Guld, røgelse og myrra skær
Stjernen leder vismændene hele vejen til stalden i Betlehem, hvor de finder det lille Jesusbarn og falder ned og tilbeder ham. Bl.a. giver de ham gaver – guld, røgelse og myrra, som er indtørret gummiharpiks, et stærkt aromatisk og dyrt krydderi. De gaver blev efterhånden til de julegaver, vi i dag giver hinanden.
Måske er det også derfor, at man efterhånden har besluttet sig for, at der var tre mænd, og at de var konger: der var tre gaver og de var så kostbare, at man måtte være af meget fin byrd for at have råd til dem.
Kaspar, Melchior og Balthazar
I middelalderen kom der mere og mere fyld på fortællingen om de vise mænd fra Østerland. Man gav dem bl.a. navne – Kaspar, Melchior og Balthazar. Og man knyttede dem til hver deres verdensdel – Asien, Europa og Afrika. Derfor er den ene af vismændene, Balthazar, ofte afbildet som sort afrikaner.
Jesus for alle
Vismændene kommer altså hverken i Bibelen eller i traditionen fra Israel. Det vil sige, at det er ikke-jøder, der sammen med hyrderne er de første til at tilbede Jesus. Det fik stor betydning i den tidligste kirke, da kristendommen blev en selvstændig religion, som ikke kun var en gren af jødedommen.
Det var nemlig en fortælling, som gjorde det tydeligt, at Jesus var kommet til jorden for alle menneskers skyld. Det er stadig en god pointe at huske – at kristendommen er en religion for alle folkeslag, alle mennesker af alle hudfarver, fattige hyrder såvel som velhavende, veluddannede stjernetydere.
Dejlig er den himmelblå
Til helligtrekonger synger man gerne salmen Dejlig er den himmelblå, som handler om de vise mænd og deres rejse efter stjernen. Og så venter påsken - men først kommer nu fasten.