Nytår
1. januar, nytårsdag, er en helligdag i Folkekirken. Til nytår siger vi tak for det gamle år og beder om alt godt i det nye år. Vi beder altså om Guds velsignelse over det år, som skal til at begynde.
I Det Gamle Testamente betyder velsignelse en helt overordnet tilstand af fred, velstand og harmoni. På en måde er det den samme tanke, vi mødes om til højmesse nytårsdag.
Nytår i Bibelen
I Det Gamle Testamente er der to nytårsfester. Man ved ikke, om de begge blev fejret, eller om de bare er udtryk for to forskellige traditioner. Den ene af dem er frugthøstfesten eller løvhyttefesten (2 Mosebog 34,22), mens den anden er påsken (2 Mosebog 12,2).
Begge fester er på hver sin måde takkefester for Guds velsignelse. Løvhyttefesten markerede den veloverståede høst, mens påsken markerede Guds udfrielse af Israel fra slaveriet i Egypten. Påsken falder også sammen med de usyrede brøds fest, som indledte byghøsten.
De usyrede brøds fest nævnes i Det Nye Testamente i forbindelse med påsken, men nytår som sådan kan vi ikke læse noget om.
Fadervor
Nytåret er en overgang fra noget kendt til noget ukendt. Derfor er det rart at samles til en gudstjeneste og bede om Guds hjælp i det nye ukendte. Det får et flot udtryk i og med, at en af prædiketeksterne til nytårsdag er Fadervor. Her beder man om, at Guds rige skal komme, og at hans vilje skal ske. Man indleder altså året med at lægge det i Guds hænder.
Historien skal fortælles
Men selv i det nye ukendte er man som kristen ikke på bar bund. Kirkeårets søn- og helligdage, som altid følger den samme rytme, danner nemlig en ramme om kalenderåret. Derfor ved man allerede det vigtigste om det, der skal ske i det nye år – nemlig, at menneskets historie og Guds historie igen skal fortælles, som den fælles historie, vi tror, at det er.
Traditioner og skikke i dag
I en del kirker er man begyndt at holde midnatsgudstjeneste nytårsnat. Efter at Rådhusuret har slået, sender tv en lille udsendelse med Radiopigekoret. De synger bl.a. salmen ’Vær velkommen Herrens år’ og bagefter sendes der en midnatsgudstjeneste.
Grundtvigs salme ’Vær velkommen Herrens år’ findes i to udgaver. Den ene er skrevet til kirkeårets begyndelse første søndag i advent (DDS 74), mens den anden (DDS 712) er skrevet til det nye kalenderår. Her beder Grundtvig netop Gud om en god høst, fred og glæde, altså om Guds velsignelse over det nye år.