Matthæus’ fortælling om Jesus, kap. 5
Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på et bjerg og satte sig. Disciplene kom hen til ham, 2 og han gav sig til at undervise folk. Han sagde:
3 »I virkeligheden er I heldige hvis I er fattige og har fået Helligånden,
for I hører til hos Gud.
4 I er heldige hvis I sørger,
for I vil blive trøstet.
5 I er heldige hvis I er små og ubetydelige,
for I vil overtage jorden.
6 I er heldige hvis I længes efter
at det bliver som Gud vil have,
for jeres længsel vil blive opfyldt.
7 I er heldige hvis I hjælper andre,
for I vil selv få hjælp.
8 I er heldige hvis I er uden bagtanker,
for I vil se Gud.
9 I er heldige hvis I skaber fred,
for Gud vil kalde jer sine børn.
10 I er heldige hvis I bliver forfulgt fordi I gør det Gud vil have,
for I hører til hos Gud.
11 I er heldige når man håner jer, forfølger jer og lyver om jer på grund af
mig. 12 I har grund til at glæde jer, for i himlen får I jeres belønning. Og
husk at engang blev profeterne forfulgt på samme måde.
13 I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin smag, hvad kan det så bruges til? Det kan ikke blive salt igen, men er lige til at smide ud, og alle og enhver kan træde på det. 14 I er verdens lys. Man kan ikke skjule en by der ligger oppe på et bjerg. 15 Det samme gælder en olielampe: Den tænder man ikke for at gemme den væk under en krukke, man sætter den frem så alle i huset kan få glæde af den. 16 På samme måde skal I skinne for alle mennesker. Så kan de se de gode ting I gør, og takke jeres far, som er i himlen.
17 I skal ikke tro at jeg er kommet for at sætte Loven eller profeterne ud af kraft. Jeg er ikke kommet for at nedbryde Loven, men for at sikre at den bliver overholdt. 18 Hør hvad jeg siger: Så længe himlen og jorden eksisterer, bliver der ikke ændret så meget som et komma i Loven. Den skal gælde indtil verdens afslutning. 19 Den der ophæver det mindste af Lovens bud og lærer andre at gøre det samme, han vil være den mindste i Guds rige. Men den der gør hvad Loven siger, og får andre til at gøre det samme, han vil være den største i Guds rige. 20 Hør nu her. I skal gøre det Gud vil have, og det skal være med et overskud der langt overgår de skriftkloge og farisæernes. Ellers kommer I ikke ind i hans rige.
Riv øjet ud og smid det væk
21 I ved hvad der står i Loven: ›Du må ikke slå ihjel‹ og ›Den der slår ihjel, skal dømmes ved den lokale domstol‹. 22 Men jeg siger jer: Den der bliver vred på en fra byen, skal dømmes ved den lokale domstol. Hvis nogen kalder en anden for et fjols, vil han være skyldig over for den øverste domstol. Og hvis nogen kalder andre for idioter, skal han straffes med helvedes ild. 23 Hvis du en dag er på vej til templet med en offergave og kommer i tanker om at en du kender, er vred på dig, 24 så lad din gave ligge ved alteret. Gå i stedet straks hen og bliv forsonet med ham. Så kan du komme og give din offergave bagefter. 25 Er du på vej til en retssag, så sørg for at du bliver gode venner med din modpart på vejen derhen. Ellers risikerer du at han udleverer dig til dommeren, der vil give betjentene ordre til at kaste dig i fængsel. 26 Og jeg kan godt sige dig: Du kommer ikke ud før du har betalt hver en øre af gælden.
27 I ved at der står: ›Du må ikke bryde ægteskabet‹. 28 Men jeg siger jer: Den der ser på en gift kvinde og får lyst til hende, har allerede begået ægteskabsbrud sammen med hende i sit hjerte. 29 Hvis nu dit øje får dig til at gøre noget forkert, så riv det ud og smid det væk. Det er bedre for dig at leve uden en enkelt kropsdel end at hele kroppen ender i helvede. 30 Og hvis din hånd får dig til at gøre noget forkert, så hug den af og smid den væk. Det er bedre for dig at leve uden en kropsdel end at hele kroppen kommer i helvede. 31 Det er sagt at hvis en mand vil skilles fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev. 32 Men jeg siger er: En mand bryder ægteskabet hvis han lader sig skille – medmindre det er på grund af utroskab. Og den der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår også ægteskabsbrud.
33 I ved også at der står i Loven: ›Du må ikke sværge falsk, og det du sværger i Guds navn, skal du holde‹. 34 Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge. Hverken ved himlen, for det er Guds trone, 35 eller ved jorden, for det er Guds fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by. 36 Du skal heller ikke sværge ved dit liv, for du er ikke engang herre over om dit hår er sort eller hvidt. 37 Sig bare ja når du mener ja, og nej når du mener nej. Alt andet er forkert.
38 I ved at der står: ›Øje for øje og tand for tand‹. 39 Men jeg siger jer: I skal slet ikke gøre modstand mod det der er ondt. Hvis nogen slår dig på højre kind, så vend også den venstre til. 40 Hvis nogen slæber dig for retten for at få din kjortel, så lad ham også få din kappe. 41 Oghvis nogen tvinger dig til at arbejde en time for ham, så skal du arbejde to. 42 Giv til dem der beder dig om noget, og vend ikke ryggen til den der vil låne penge af dig.
43 I ved at der står: ›Du skal elske dine landsmænd og hade dine fjender‹.
44 Men jeg siger til jer: Elsk jeres fjender, og bed for dem der forfølger jer. 45 Sådan bliver I børn af jeres far i himlen. Han lader solen skinne både på de onde og de gode, og han lader det regne både på dem der gør det Gud vil have, og på dem der ikke gør det. 46 Tror I Gud vil belønne jer hvis I kun elsker dem der elsker jer? Det gør dem der samarbejder med romerne vel også? 47 Hvis I kun hilser på jeres egne landsmænd, er der så noget særligt ved det? Det gør alle andre folk jo også. 48 I skal være uden forbehold i alt hvad I gør, ligesom jeres far i himlen.