Kain og Abel
Hør sognepræst Tine Lindhardts genfortælling af historien om de to brødre, Kain og Abel, der er baseret på 1. Mosebog kapitel 4.
Kain slår sin bror Abel ihjel af misundelse over, at det går Abel bedre end Kain. Men man kommer ikke ind i livet ved at smide andre ud af det. Som straf må Kain derfor leve som fredløs og flygtning fjernt fra alle. Kain råber i afmagt til Gud, og da sætter Gud sit mærke på ham. Sådan kan Kain drage ud i fredløsheden, både mærket som brodermorder og som den Gud holder sin hånd over. Genfortællingen er baseret på 1. Mosebog kapitel 4.
Hør "Kain og Abel" her.
Historien var en del af tv-programmet "Bibelfortællinger". Her genfortalte Bibelselskabets daværende generalsekretær nogle af Bibelens centrale historier. Historier, som både siger noget, man kan spejle sig i som menneske, og noget om Gud og hvad han vil os mennesker og gør for os igennem Kristus. Programmet blev til i et samarbejde med DK4 og Kristeligt Dagblad og blev vist på DK4 i foråret 2007.