Jakobs historie
Meget kort fortalt er Jakobs historie den, at han lige har snydt sin gamle far, Isak, og sin storebror Esau. Han har snydt sig til sin fars velsignelse. En velsignelse som storebroren Esau skulle have haft.
Det gik sådan for sig (se 1. Mosebog, kap. 27): Far Isak var gammel og halvblind og vidste, at han snart skulle dø. Derfor kaldte han sin ældste søn Esau til sig og sagde: Gå ud på marken. Jag noget vildt og kom tilbage og tilbered et godt måltid mad, som vi kan spise sammen. Mens vi gør det, vil jeg velsigne dig og give dig alt det, som jeg selv er velsignet med. Esau svarer "ja Far" og drager af sted.
Men næppe er han ude af døren før Esaus og Jakobs mor, Rebekka, tager affære. Hun vil have, at det skal være den yngste, Jakob, hendes yndlingssøn, der får velsignelsen. Det har Rebekka ingen ret til at blande sig i, men det gør hun. Hun får Jakob til at gå over i stalden, hvor han slagter to kid, som han giver sin mor. Hun tilbereder kiddene og laver sin mands livret ud af dem. Hun binder skind om yndlingssønnen Jakobs hænder og hals, så han føles lodden som sin bror Esau. Hun finde også Esaus festtøj frem, som hun giver Jakob på, så han kan lugte som sin bror Esau. Til sidst giver hun Jakob fadet med maden i hænderne.
Jakob går nu ind til sin gamle og halvblinde far, Isak, og lader som om, han er Esau. Hjemkommet fra marken med vildt og som nu kommer for at spise med sin far og få velsignelsen, inden faderen dør. Den gamle far Isak er en anelse mistænksom, for han synes, at drengens stemme minder om Jakobs. Men drengen siger, han hedder Esau, og hans hænder og hals føles lodne som Esaus, og hans tøj lugter som Esau, så han må vel være Esau. Ja, siger Jakob og lyver. Jeg er Esau.
Han spiser sammen med sin far og bliver velsignet af ham. Lige da han er blevet uretmæssigt velsignet, kommer Esau hjem fra sin jagt. Han tilbereder et måltid mad og kommer glad ind til sin far for at spise sammen med ham og blive velsignet, og Jakobs bedrageri afsløres. Den gamle far Isak bliver vred og fortvivlet, og Esau, der er blevet bedraget, bliver rasende. Men der er ikke noget at gøre. Jakob er den velsignede, selv om han har snydt sig til velsignelsen.
Forholdet mellem Esau og Jakob er mildt sagt anspændt. Mor Rebekka bliver bange for, at Esau vil slå Jakob ihjel. Derfor overtaler hun Jakob til at flygte nordpå, op til hendes bror Laban. Det gør Jakob. Og der går han så. På flugt hjemmefra. En snydepels. Velsignet, men med hvilken velsignelse? Én han har snydt sig til på en andens bekostning. Det, der kunne have været en let og sorgløs afsked med barndomshjemmet og en rejse ud i den store verden på vej mod selvstændighed og voksenliv, er blevet en tung vandring, en flugt. Han er alene, helt alene. Alt og alle har han brudt med – eller de har brudt med ham.
Om natten lægger han sig til at sove på et helligt sted. Han bruger en stor sten, måske alterstenen, som ly for nattens vind. Så begynder han at drømme. Han ser himlen åbne sig. En stige, der bliver rejst fra himmel til jord og fra jord til himmel, og Guds engle går op og ned på den. Pludselig står også Gud selv foran ham og præsenterer sig: "Jeg er Herren, din far Abrahams Gud og Isaks Gud." Jakob vågner op, og Gud fortsætter: "Igennem dig og dit afkom skal alle jordens slægter velsignes. Jeg vil være med dig og bevare dig, overalt hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre hvad jeg har lovet dig."
Jakob vågner nu helt op og kalder stedet for Guds hus og Himlens port. Han lover Gud, at han vil give ham en tiendedel af alt, hvad han måtte tjene og eje. Så rejser han videre op til sin morbror Laban.