Hjælp Østeuropas fattige børn og gamle

Anna fra Moldova, Bibelselskabet, fattige gamle og unge i Østeuropa
Anna er beboer på et alderdomshjem i Moldova. Vi beder om en god julegave til bibelarbejdet blandt de mest udsatte i det fattige hjørne af Europa.
A+/a-      Tip ven

Denne indsamling går til bibelselskabernes arbejde i det fattige hjørne af Europa. Både Albanien, Makedonien, Bulgarien, Moldova og Ukraine kæmper med at komme på fode efter kolossale omvæltninger.

Fællesskab og 6.000 bibler til de gamle i Ukraine
Alderdomshjem i Ukraine er sidste udvej. Der kommer de gamle hen, når absolut ingen andre tager sig af dem. Hjemmene er overfyldte, ofte bliver de gamles få ejendele stjålet, ensomhed og alkoholmisbrug præger de gamles sidste tid. Bibelselskabet i Ukraine appellerer til os om hjælp til at gøre noget for disse gamle, glemte mennesker.

Dreng, Bibelselskabet, fattige gamle og unge i ØsteuropaSammen med frivillige fra kirkerne vil bibelselskabet besøge de gamle på alderdomshjemmene og har produceret en særlig udgave med stor skrift af Det Nye Testamente og Salmernes Bog. 6.000 bøger skal uddeles, mens de gamle får et besøg og en menneskelig kontakt med de frivillige. Besøgene skal være med til at skabe sprækker af varme og glæde i en hverdag fyldt af konflikter og mistænksomhed.

1.200 børn får bibler og besøg i Bulgarien
Bibelselskabet i Bulgarien må påtage sig et kæmpearbejde for nogle af deres lands mest sårbare grupper. Her gælder det særligt børnene på landets 170 børnehjem, hvoraf 30 er for mentalt og fysisk handicappede. Forholdene på mange af disse ”hjem” er desværre forfærdelige.

Bibeluddelingen foregår ofte i samarbejde med andre organisationer, der f.eks. uddeler gratis tøj og sko til børnene. Den bulgarske stat driver børnehjemmene, men med så få midler, at børnene går til grunde, hvis ikke andre hjælper dem med både materielle og personlige behov. Op mod jul og inden årets udgang skal 15 børnehjem besøges, 1.200 børnebibler og 5.000 bibelhistorier være delt ud.

Hjælp fattige børn og gamle i Østeuropa

Det går pengene til

  • Ukraine: En særlig udgave med stor skrift af Det Nye Testamente og Salmernes Bog i 6.000 eksemplarer skal uddeles
  • Bulgarien: Op mod jul og inden årets udgang skal 15 børnehjem besøges, 1.200 børnebibler og 5.000 bibelhistorier være delt ud.
  • Unge og gamle i Albanien, Makedonien, og Moldova nyder også godt af denne indsamling
Til top | Disclaimer | Copyright © Bibelselskabet | Opdateret: 24-11-2011