Swaziland i klemme

Bibelselskabet Swaziland hiv aids
A+/a-      Tip ven

Bibelselskabet i Swaziland driver med støtte fra Danmark projektet Good Samaritan. Vi har støttet med midler fra Danida, men bibelselskabet har brug for ekstra støtte.

Ud gennem de lokale kirker arbejder bibelselskabet med at oplyse om hiv og aids, søge at stoppe sygdommens udbredelse og tage sig af de berørte – som en barmhjertig samaritaner. Vi har støttet med offentlige Danida-midler, men bevillingen er opbrugt. Vi håber stærkt at opnå støtte til endnu en periode, men det kan tidligst ske fra 2011.

Men vi har brug for hjælp fra vore givere i overgangsperioden. For at arbejdet ikke skal gå helt i stå i mellemtiden og startes forfra, er det meget vigtigt, at projektet holdes i gang i det mindste på et lavere niveau. 200.000 kroner er det nødvendige minimum, indtil vi forhåbentlig får Danidas godkendelse til en ny periode.

Antallet af hiv-smittede i Swaziland anslås til 25-30 % af alle. Det gør det lille land i det sydlige Afrika til det hårdest hiv-ramte land i hele verden. Det er en stille, menneskelig og national katastrofe, som kirker og bibelselskab selvfølgelig ikke kan lukke øjnene for.

Swazilands Bibelselskab er også løbende i gang med bibeloversættelse og bibeludbredelse som alle bibelselskaber. Men det har vist sig, at Good Samaritan-projektet styrker selskabets effektivitet og kapacitet som helhed. Det klassiske bibelarbejde bliver derfor hjulpet af Good Samaritan.

Støt Swaziland

Læs om Good Samaritan her

Til top | Disclaimer | Copyright © Bibelselskabet | Opdateret: 06-09-2011