Giv frie bidrag til bibelarbejdet
Uøremærkede gaver er meget værdifulde for indsamlingsarbejdet, da de ikke knytter sig til et bestemt projekt.
Det seneste år har vi modtaget appeller om akut hjælp til for eksempel:
- Pakistan, hvor taget på bibelselskabets hus faldt sammen, og huset måtte genopbygges
- Bangladesh, hvor bibelselskabet deltog i det akutte nødhjælpsarbejde efter orkan og oversvømmelse
- Gaza, hvor bibelselskabets boghandel blev udsat for et attentat
I sådanne situationer er det yderst værdifuldt for Bibelselskabet at råde over gavebidrag, som ikke er øremærkede til bestemte projekter. Det gør det muligt for os at hjælpe omgående.
De frie gaver kan også bruges til andet arbejde, som er meget nødvendigt hos vore søsterselskaber, men som ikke kan udformes som egentlige bibelprojekter. Det kan for eksempel være uddannelse af personalet i et fattigt bibelselskab. Det kan også være at finansiere rådgivning og bistand fra De Forenede Bibelselskaber til nationale bibelselskaber, som anmoder om det, eller til vigtige projekter, som ingen andre har villet tage sig af.
Endelig kan vi bruge af de uøremærkede gaver i de situationer, hvor vi på forhånd har lovet et fast beløb til bestemte bibelprojekter, men hvor det ikke lykkes os at rejse det fulde beløb. Sådanne løfter afgiver vi for et år ad gangen, så bibelselskaberne ude i verden ved, hvad de kan regne med og sætte projekterne i gang.
Som eksemplerne viser, er økonomisk støtte, der ikke er øremærket til bestemte projekter, uhyre værdifuld for bibelarbejdet. Gaverne bliver brugt til det internationale bibelarbejde – vores arbejde i Danmark betaler vi af egne midler fra salgsindtægter m.v.
Støt bibelarbejdet