Børnebibel skaber glæde

Makeni, Sierra Leone: Agnes' mor var for fattig til at tage sig af hende. Heldigvis er mosteren og onklen i stand til det. Foto: Christian Riis Kistrup
At se en pige, der lyser op, når hun modtager en bibel med tegninger, hun kan forholde sig til, er en stor oplevelse. Det var tilfældet med Agnes fra det fattige Sierra Leone i Vestafrika, da hun fik en børnebog med bibelske fortællinger og illustrationer.
Af Christian Riis Kistrup
Agnes’ mor var ikke længere i stand til at tage sig af hende, men heldigvis for Agnes har hun en moster og onkel, som på det tidspunkt arbejdede på at adoptere Agnes og give hende et trygt hjem.
Når Bibelselskabet ønsker at gøre Bibelen tilgængelig på et sprog, som folk forstår, til en pris, de kan betale, og i en form, de kan anvende, gælder det også det internationale bibelarbejde, hvor bl.a. børn har glæde af donationer fra f.eks. Danmark.
Et andet eksempel på bibelarbejdet blandt børn findes hos Det Armenske Bibelselskab, der ønsker at formindske afhængigheden af løbende støtte udefra ved at opbygge egen forlagsvirksomhed, så man er i stand til at kunne producere materiale til bl.a. børn og unge. Og i lande som Senegal, Bulgarien og Panama har børnetiggere, forældreløse og gadebørn udover mad, tøj og medicin brug for omsorg og kærlighed.
Agnes fra Sierra Leone, og hendes kammerater, har nu glæde af de bibelske fortællinger. Det samme får andre børn – og voksne – når Bibelen gives videre.
Du kan være med til at give Bibelen til børn rundt om i verden: Bliv medlem af Bibelselskabets giverklub 'Bibelen til børn'.