Giv Bibelen videre

Bibeluddeling Kina Bibelselskabet
Bibelen gives videre - bl.a. i Kina. Foto: United Bible Societies.
A+/a-      Tip ven

’Giv Bibelen videre’ er Bibelselskabets faste betalingsordning for givere, der ønsker at støtte den grundlæggende udbredelse af Bibelen til mennesker, der mangler den, herunder distribution af bibler vanskeligt stillede grupper  i fattige egne af verden. Det kan være f.eks. analfabeter, skoleelever, blinde og svagtseende samt udgivelse af bibelske tekster til mindre sprog, hvor Bibelen hidtil ikke har været tilgængelig. Som giver er man således med til at gøre det muligt for udsatte mennesker at få en bibel eller uddrag af den i hånden.

I 2010 støttede vi bl.a. disse projekter, hvor mennesker får adgang til Bibelen:

  • Kombineret læsetræning og uddeling af bibelske skrifter til analfabeter i Niger, Burundi og Bangladesh
  • Uddeling af bibler til indsatte i fængsler i Kenya og Tanzania
  • Uddeling af børnebøger og børnebibler til forældreløse og gadebørn i Bulgarien og Panama

Som udgangspunkt støtter man ’Giv Bibelen videre’ fast gennem Betalingsservice, hvor der automatisk trækkes et aftalt beløb fra giverens konto en eller flere gange årligt. En sådan betalingsordning skal aftales med Bibelselskabet, som tilmelder aftalen til Nets (tidl. PBS). Det er dog også muligt at støtte ’Giv Bibelen videre’ fast via giro.

Man vil som giver til ’Giv Bibelen videre’ årligt modtage en begrænset mængde post fra Bibelselskabet: Kvartalsbladet Bibelen og Verden, hvor der orienteres bredt om det internationale bibelarbejde, samt 1-2 øvrige forsendelser, herunder et kvitteringsbrev. Men det er naturligvis op til den enkelte giver præcis hvor meget eller hvor lidt, man ønsker tilsendt.

Bliv medlem af 'Giv Bibelen videre'
Navn
Adresse
Postnummer
By
Tlf.
Email
Til top | Disclaimer | Copyright © Bibelselskabet | Opdateret: 15-02-2011