Sådan bruger vi pengene

Uddeling af bibler i Serbien. Foto: Det Danske Bibelselskab.
De indsamlede midler til de enkelte projekter føres via De Forenede Bibelselskaber videre til de modtagende bibelselskaber, som administrerer pengene i henhold til de pågældende projektmål. Kommer der flere penge ind end berammet til et givent projekt, vil pengene gå til bibelarbejdet i andre lande.
Bibelselskabet samler ind til flere projekter for bestemte grupper i forskellige lande. De typiske projekter drejer sig om
- børn
- voldsramte kvinder
- hiv- og aids-syge
- fattige
Bibelselskabet indsamler primært penge fra vores mange private givere, der støtter projekter som dem der er nævnt herover.
Inden for de seneste år er vi desuden begyndt at ansøge om offentlige midler fra udviklingsafdelingen hos Dansk Missionsråd, der kanaliserer øremærkede DANIDA-midler til kirkeligt udviklingsarbejde. Ad denne vej fik Bibelselskabet i 2005 bevilget 400.000 kr. til et 2-årigt hiv/aids-projekt i Sierra Leones hovedstad Freetown, og pr. 1. november 2007 begyndte et tilsvarende 2-årigt hiv/aids-projekt i Swaziland, hvortil der er bevilget 500.000 kr. Læs mere om denne type projekt herunder.
De indsamlede midler fra danske givere sendes til United Bible Societies, De Forenede Bibelselskaber, som sender pengene videre til projekterne
Læs mere herunder om to typer projekter samt om De Forenede Bibelselskaber.