Adventskransen
Adventskransen er ligesom juletræet oprindelig fra Tyskland og kom til Danmark omkring Første Verdenskrig.
Kransen fik sit store folkelige gennembrud under Anden Verdenskrig, hvor det tændte lys symboliserede frihed og håb.
I kirker holdes adventskransen tit i lilla farver, som er adventens liturgiske farve, men i hjemmene er de traditionelle farver på kransen rød og hvid.
Traditionelt er advents farve violet; det er forberedelsens og fastens farve. Tidligere fastede man i adventstiden for at gøre plads til julen, både konkret og i overført forstand.
I dag tager mange forskud på julen med kalendergaver og julefrokoster i adventstiden. Det er måske derfor advent i dag har mange forskellige farver: rød, hvid, sort, grøn, orange.
Bibelsk set er der især to personer, man forbinder med advent, nemlig profeten Esajas fra Det Gamle Testamente og Johannes Døberen fra Det Nye Testamente. Begge peger væk fra sig selv og hen på Jesus.
Johannes Døber gør det ved at bane vej for Jesus og fortælle folk, at Jesus er på vej.
Johannes siger til folk, at de skal blive døbt med vand som tegn på, at de bliver vasket rene udvendigt og indvendigt for alt det skidt, de har gjort, og nu vender sig om mod Gud og Jesus.
Bagefter vil Jesus komme og døbe med ild og Helligånd.
Esajas peger hen på Jesus, fordi han som profet taler om et kommende fredsrige, om en søn, der skal være frelser og fredsfyrste, og om ørkenen, der skal blomstre.
Allerstærkest i denne sammenhæng er profetien om den unge kvinde, der skal blive gravid og føde en søn, som skal få navnet Immanuel, der betyder ’Gud med os’. Jesus’ fødsel forstås, blandt andet af evangelisten Matthæus som en opfyldelse af Esajas’ profetier, og de ses derfor som et forvarsel om, at Jesus skal komme.