Englen Gabriel fortæller Maria, at hun skal føde Guds søn. Fresco af Fra Angelico, ca. 1435. Kilde: Wikimedia Commons.
Maria får besøg af englen Gabriel, som fortæller hende, at hun skal føde Guds søn. Fresco af Fra Angelico.

Cecilie Vestergaard Raaberg og Tine Lindhardt

Marias bebudelse betyder forår og forventning

Hvis alt går efter planen, varer en graviditet i ni måneder. Derfor fejrer vi Marias bebudelsesdag ni måneder før jul. Her får Maria bud om, at hun skal blive mor til Jesus. Vi er i det gryende forår, naturen står på spring, og forventningerne er klar til at fødes. Gud og menneske mødes, og Marias og hele kristendommens historie begynder for alvor

Maria og englen

Vi finder beretningen om Marias bebudelsesdag i Lukasevangeliet kap 1,26-38. Her fortælles det, hvordan den unge pige Maria får besøg af Guds engel Gabriel. Gabriel fortæller hende, at hun skal føde Guds søn, en konge, hvis herredømme der aldrig skal være ende på.

Maria undrer sig, for hun er ganske vist forlovet med Josef, men hun har aldrig været sammen med nogen mand. Gabriel forklarer, at Maria skal blive gravid ved, at Helligånden skal overskygge hende. Da erklærer Maria, at hun er Herrens tjenerinde, og at hun er parat til at gøre det, som Gud ønsker af hende.

Du kan læse mere om  Gabriel og andre engle her. Du kan læse mere om Maria her.

Marias lovsang

Da Maria er blevet gravid, besøger hun sin slægtning Elisabeth, som også venter barn. Barnet, hun venter, er Johannes Døber, som altså er Jesus’ fætter. Da Maria træder ind ad døren til Elisabeth med sin gravide mave, fortæller Lukasevangeliet, at ’barnet sprang’ i Elisabeths mave. Allerede før de to overhovedet bliver født, er der altså en tæt forbindelse mellem Jesus og Johannes Døber.

Maria bryder ud i en lovprisning af Gud, som man plejer at kalde Marias lovsang (Lukasevangeliet 1,46-55). Her priser hun blandt andet Gud for at være de svages, de fattiges og de undertryktes Gud.

Der er en vigtig pointe i, at Jesus bliver født af en ung ugift kvinde.

Det højeste, mennesker kan forestille sig, nemlig Gud selv, kommer til verden i armene på en fattig, umyndig ung kvinde. Hun er endda helt afhængig af, at hendes forlovede ikke støder hende fra sig, fordi hun er blevet gravid.

Men kristendommens Gud er - som Maria synger om ham - en Gud, der er på menneskets side, på de svages side, og han bliver født lige midt i dén virkelighed. 

Gud og menneske

Beretningen om Marias bebudelse virker fantastisk, men den er vigtig, fordi Bibelen og kristendommen fortæller, at Jesus både er Gud og menneske. Det er altså vigtigt, at det bliver slået fast, at han er undfanget på guddommelig vis ved Helligåndens indgriben, og at han derfor er Guds søn, ja, at han er Gud.

Til gengæld får han Maria, en jordisk kvinde, et menneske, til mor, og han er derfor også et menneske af kød og blod. Det er vigtigt – ikke mindst fordi han dør menneskers død, men står op af graven. Fordi det var mennesket Jesus, der brød dødens magt, har alle andre mennesker også lov til at håbe, at det kan ske for dem.

Hvis Jesus derimod kun var et menneske, ville han ikke kunne bryde dødens magt. Og hvis han kun var Gud, ville han ikke for alvor kunne gå i forvejen for os mennesker, leve vores liv og dø vores død. Derfor er det vigtigt, at Jesus både er Gud og menneske.

Marias bebudelse i kunsten

Marias bebudelse er et meget yndet motiv i kunsten. Tilsvarende er Marias lovsang under navnet Magnificat, som er det første ord i den latinske version af tekststykket, sat i musik utallige gange.

Det samme er et andet motiv, som har Maria som hovedperson, nemlig Stabat Mater. Det er latin og betyder ’moderen stod (ved korsets fod)’ og er en musikalsk beskrivelse af Marias sorg, da Jesus bliver korsfæstet. Ikke mindst komponisten Vivaldi har skrevet en kendt Stabat Mater.

I nogle kirker har man en blå messehagel, som man kun bruger til Marias bebudelsesdag. Blå er nemlig traditionelt Marias farve.

Marias Lovsang

Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed – som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Lukasevangeliet, kapitel 1, vers 46-55