Abraham og Isak
'Abram Called to be a Blessing', bibelillustration fra 1906, Providence Lithograph Company
Abraham kan vi læse om i Første Mosebog. Men han er ikke kun en mand fra Det Gamle Testamente: Han er den person, som de tre store religioner, jødedom, kristendom og islam, har tilfælles. Han er nemlig ifølge alle tre religioner vores stamfader.
Abrahams historie er den første egentlige historie i Bibelen. Den kommer umiddelbart efter urhistorien, som fylder de første elleve kapitler i Bibelen. I urhistorien bliver verden grundlagt. og derefter kommer så historien om Abraham som det første ’kapitel’ i historien om Gud og hans udvalgte folk, Israel.
Da man møder Abraham første gang, hedder han Abram; han bor i Ur i Kaldæa (Babylon), og er gift med Saraj. Gud befaler ham at forlade Kaldæa og drage til et land, som Gud vil give ham.
Pagten
Tre gange viser Gud sig for Abram og lover ham velsignelse og mange efterkommere. Han får også et nyt navn, Abraham, som betyder noget i retning af ’fader til en mængde’. Saraj får navnet Sara. Gud lover ham, at Sara skal føde en søn og at hans efterkommere skal blive så talrige som himlens stjerner. Og han lover, at de skal bo i et land, som Gud vil give dem, nemlig Kanaans land.
Gud slutter en pagt med Abraham og hans slægt og lover, at han vil være deres Gud til alle tider. De skal være hans folk, og tegnet på pagten er, at alle mænd i slægten skal omskæres. Det vil altså sige, at man skal fjerne forhuden på alle drengebørn, når de er otte dage gamle. Både jøder og muslimer praktiserer stadig omskæring.
Ismael
Det viser sig, at Abraham og Sara ikke kan få børn, og Abraham får i stedet sønnen Ismael med Saras egyptiske slavinde, Hagar. Sara bliver så jaloux, at Hagar må flygte sammen med sin søn, men Gud lover Hagar, at han vil være med Ismael og give ham mange efterkommere. Ifølge islam er Abraham gennem Ismael stamfader til de arabiske folk.
Abraham og Isak
Sara kan stadig ikke få børn, men en dag kommer Gud på besøg og lover, at Abraham og Sara skal få en søn. De ler begge, for de er omkring 100 år gamle. Men de får ganske rigtigt en søn, som de kalder Isak, et navn, der spiller på det hebraiske ord for latter.
Senere befaler Gud Abraham at tage Isak med til Morija-Bjerget for at ofre ham. Abraham adlyder Gud og begiver sig af sted med sønnen. Han bygger et bål, binder Isak og skal lige til at sætte kniven i ham, da en engel stopper ham og siger, at han skal ofre en vædder i stedet.
Det er svært at forstå, hvordan historien bare kan lade Abraham drage ud i ørkenen, villig til at ofre sin søn helt uden protest. En forklaring på det får vi ikke, men tidligere i historien om Abraham står der, at han troede Gud og at det blev regnet ham til retfærdighed.
Historien om Abraham kan altså læses som en historie om tillid til Gud og dermed tillid til, at Gud vil finde en udvej, selv når mennesker kun kan se lukkede døre og håbløshed.
Samtidig er historien om Abraham en historie om, hvem Gud er: Den, som kan skabe liv, hvor der før var ufrugtbarhed, den som slutter pagt med mennesker. Den som velsigner og den som er guddommelig og almægtig og dermed også helt anderledes end os og som vi derfor nogen gange ikke kan forstå.
Isak og Jakob
Isak vokser op og bliver gift med Rebekka, som er ufrugtbar, ligesom hendes svigermor var det. Men efter at have bedt til Gud bliver også Rebekka alligevel gravid og hun føder tvillingerne Esau og Jakob. Gud giver senere Jakob navnet Israel. Det kan du læse mere om her.
Abraham og Jesus Kristus
Gud lover Abraham, at alle folkeslag skal velsignes i ham. Kristne tror, at det løfte bliver opfyldt med Jesus Kristus. Han er nemlig Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommer, og han bringer velsignelse og frelse til alle mennesker.
Med Jesus Kristus og Det Nye Testamente ophører Bibelens historie derfor med primært at være en historie om Israel og israelitterne som Guds udvalgte folk. Det bliver igen en historie om alle mennesker, som det var helt i starten af Det Gamle Testamente, i urhistorien.
Abraham, Isak og kunsten
Temaet med Abraham og Isaks ofring er meget brugt i kunst- og kulturhistorien. Fx arbejder teologen og filosoffen Søren Kierkegaard intenst med historien i bogen Frygt og Bæven, maleren Marc Chagall har malet scenen, ligesom sangeren Leonard Cohen i sangen Story of Isaac har beskrevet historien fra Isaks synsvinkel.