Johannes Døber
Johannes Døber banede vejen for Jesus. Men hans historie er på mange måder tragisk: Han endte sine dage med at blive halshugget, hvorefter hans hoved blev serveret på et fad til Herodias.
Johannes Døber er en forløber for Jesus og hans opgave er at bane vejen for ham og opfordre folk til at vende sig om til ham og Gud. Sit tilnavn ‘Døber’ har Johannes, fordi han døber folk i Jordanfloden. Det er tegn på, at de bliver vasket rene udvendigt og indvendigt for alt det skidt, de har gjort.
Bagefter, siger Johannes, vil Jesus komme og døbe med ild og Helligånd. Johannes Døber ser Jesus som brudgommen og folket som bruden. Sig selv karakteriserer han som brudgommens ven og altså ikke som hovedpersonen. ”Han skal blive større, jeg skal blive mindre”, som Johannes Døber udtrykker forholdet mellem sig selv og Jesus i Johannesevangeliet kap. 3,30.
Johannes’ forældre
Johannes Døbers forældre er Zakarias og Elisabeth. Efter mange års forgæves forsøg må de børn opgiver de. En dag, hvor Zakarias gør tjeneste i templet i Jerusalem, får han besøg af en engel. Englen fortæller ham, at han og hans kone Elisabeth skal have en søn.
Fordi Zakarias ikke tror på englen, bliver han gjort stum, indtil drengen er født. Da han får stemmen tilbage synger han en lovsang, hvor han i smukke, poetiske vendinger takker Gud for sin søn og for den rolle, Johannes skal spille i Guds planer for at frelse verden. Du finder Zakarias' Lovsang i Lukasevangeliet kap. 1,67-80.
Den grove og kompromisløse Johannes
Bibelen fortæller ikke mere om Johannes Døber, før han er blevet voksen. Her møder vi ham som en profet, en mand, der taler på Guds vegne, både om nutiden og fremtiden. Du kan læse mere om profeter her.
Johannes Døber er vild og grov. Han lever af honning fra vilde bier og klæder sig i kradsende kameluld. Han tordner mod hykleri og forkert opførsel uden hensyn til, hvem det går ud over. Som Johannes siger: Øksen ligger ved træets rod, og hvert eneste træ, der ikke bærer god frugt, bliver hugget om og kastet i ilden (Matthæusevangeliet kap. 3,10). Hermed mener han, at man skal leve, som Gud vil havde det. Hvis ikke der kommer noget godt ud af det, vil det gå én skidt. Gud vil slå hånden af én.
Johannes’ dødsdom
Johannes vender også sin kompromisløse tale mod samfundets spidser. Dermed underskriver han sin egen dødsdom. Én af dem, han raser imod, er Herodias, kong Herodes’ anden kone. Hun og Herodes har giftet sig, selv om de begge var gift i forvejen; Herodias oven i købet med Herodes’ bror. Men Herodias vil ikke finde sig i Johannes Døbers angreb på hendes og ægtefællens moral.
En dag danser Herodias’ datter, Salome, for kong Herodes og hans gæster. Så smukt, at Herodes lover hende, at hun må få, hvad hun vil have. Herodias lokker Salome: Sig, at du vil have Johannes Døberens hoved på et fad.
Ønsket bliver opfyldt, Johannes Døber bliver halshugget og hans hoved bliver serveret på et fad.
Johannes Døber er i det hele taget en lidt tragisk skikkelse. Han er vandbæreren og det er ikke ham, det i virkeligheden drejer sig om, men Jesus. Ikke alene mister han livet på denne ydmygende måde. Han gribes også af fortvivlelse op til sin død. Fra fængslet sender han bud til Jesus og spørger, om han virkelig er den, der skal komme, eller om man skal vente en anden.
Et forskningsperspektiv på Johannes Døber
En række forskere mener, at Jesus rent historisk har været én af Johannes’ tilhængere. Jesus har så brudt med denne kreds på et tidspunkt. Ifølge evangelisten Johannesevangeliet kap. 3,22 har Jesus selv døbt mennesker, ligesom hans disciple også har gjort det.
Højtider
Som nævnt er det Johannes Døbers opgave at pege væk fra sig selv, hen på Jesus. Derfor er han en advents-person. Advent betyder bekendtgørelsen af, ‘at noget skal komme’. Advent er med andre ord forberedelsestid. Her gør man sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.
Kirkens farve i adventstiden er lilla, fordi lilla er forberedelsens og fastens farve. I ældre tid fastede man i adventstiden for at gøre plads til julen; både konkret og i overført forstand. I dag har advent mange forskellige farver: Rød, hvid, sort, grøn og guld. Måske fordi vi efterhånden har glemt, at advent er forberedelsestid, og julen det egentlige. Eller sagt mere positivt: Vi tager forskud på julen allerede i advent.
Johannes Døber fejrer vi til Sankt Hans. Det kan du læse mere om her.