Økonomi
Bibelselskabet er en almennyttig institution med erhvervsaktiviteter inden for forlagsvirksomhed og internethandel. Derudover samler vi penge ind til bibelarbejdet i udlandet.
Bibelselskabet driver sine aktiviteter inden for de rammer, som indtægterne fra salg og fra pengegaver (herunder arv og kollekt) afstikker.
Formål og vision opfyldes gennem fire driftsområder:
- Forlagsvirksomhed med afsætning enten gennem den indenlandske detailhandel eller med afsætning til større institutioner og forlag i ind – og udland
- Boghandel med forhandling af egne titler og anden relevant litteratur, primært via internettet
- Indsamlingsvirksomhed med kontakt til medlemmer og bidragsydere i hele landet samt formidling af støtte gennem danske statsmidler (Danida) - til projekter og Bibelselskaber i udviklingslande
- Bibeloplysning og bibelbrug i Danmark med udgangspunkt i bibeloplysningsmateriale og foredrag understøttet af lokale græsrødder i Bibelselskabets 10 stiftsudvalg.
Man kan støtte Det Danske Bibelselskab og dets samlede aktivitet på forskellig vis, bl.a. gennem medlemskab, arv og gavebreve. Den årlige nytårskollekt i de danske kirker tilfalder for de fleste kirkers vedkommende bibelarbejdet gennem Det Danske Bibelselskab.
Gaver givet specifikt til det internationale bibelarbejde vil blive brugt internationalt.
I 2008 har Bibelselskabet haft indtægter på 36,1 mio. kr.
Hvis du ønsker mere information, kan du downloade vores regnskab eller kontakte Bibelselskabets økonomichef på telefon 33 12 78 35.