Eksempler på undervisningsforløb i 1.-3. klasse
Undervisningen i 1.-3. klasse
Undervisningen skal bygge videre på de erfaringer og forudsætninger, som eleverne har fra bl.a. den ikke-fagdelte undervisning i børnehaveklassen.
Undervisningen skal fremme og imødekomme elevernes åbenhed og spørgelyst om tilværelsen. Den skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om almene tilværelsesspørgsmål.
Eleverne skal kende til og kunne gengive centrale fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente, kende til enkle faglige begreber, symboler, ritualer samt synge og samtale om salmer og sange.
It og medier integreres og anvendes undervejs i arbejdet med fagets forskellige områder.
Trinmål: Bibelske fortællinger
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente
- tale med om indholdet af de bibelske fortællinger
- gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis
Undervisningsforslag:
Jacobs kamp med Gud (De mindstes bibel)