| | MenneskesønnenFortalt og illustreret af Peter Madsen
Denne tegneserie fortæller i dramatiske billeder om Jesus’ liv, død og opstandelse. Vi følger de bevægende og dramatiske begivenheder gennem disciplen Peters øjne.
Tegneren Peter Madsen har på kunstnerisk vis formået at skabe en visuel beretning, der for læseren er et levende møde med en udødelig fortælling – en bedrift tegneren har vundet priser for.
Tegneserien er blevet en klassiker både i tegneseriernes verden og i undervisningen på folkeskolens sluttrin. Eleven bliver draget ind i historien af de ekspressive tegninger og får samtidig serveret megen viden om Jesus, om bibelske fortællinger og om kristendommens tilblivelse.
Der findes en undervisningshåndbog til bogen, en diasserie med 22 motiver fra bogen samt 3 flotte plakater.
|