Velkommen til Bibelselskabets hjemmeside! Vi anvender cookies, for det hjælper os med at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Du accepterer brugen af cookies, når du klikker videre på hjemmesiden. 

Læs mere om cookies.

.
. . . .
 
Søg i Bibelen
Prædikenteksten
Dagens vers
Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov.

Galaterbrevet 6,2

Få dagens vers på:

E-mail >
Facebook >
Twitter >
Bibellæseplanen
.
Bibler
Luksusbibel med register i ægte sort skind
Bibelen i lærred med trykt mønster, rød
Bibelen i lærred med kunsttryk, rosa
Bibelen med faktasider
Bibelen på tværs
Persongalleri
. Bibelens personer: Josef: Josefs historie er en af Det Gamle Testamentes dramatiske og mystiske fortællinger. Han går fra at blive udstødt af sine brødre i Kana'ans Land til at være den næstmægtigste mand i Egypten. Han er både vis og smuk, og det bringer ham både i uføre og giver ham succes
Læs mere>  
Populærvidenskab om Bibelen
.
Den Nye Aftale
. Det siger pressen om Den Nye Aftale: Bibeloversættelse er et brandvarmt emne. Med knap 2000 år på bagen er Bibelen blevet oversat et utal af gange, til et væld af sprog. På trods af at Bibelen er et løbende oversættelsesprojekt, vækker det stadig debat, når man laver nye oversættelser af verdens mest læste bog
Læs mere>  
Bibelens tilblivelse
. Hvorfor netop disse skrifter?: Bibelen er kanoniseret. Det betyder, at man på et tidspunkt udvalgte de skrifter, man mente gav det bedste udtryk for den kristne tro, og at det kun er disse, som hører med til de kristnes hellige skrift.
Læs mere>  
Blik for bogen
.
Det Gamle Testamente
. Det Gamle Testamentes opbygning: Det er ikke helt nemt at få overblik over opbygningen af Det Gamle Testamente og dermed rækkefølgen af de 39 gammeltestamentlige skrifter
Læs mere>  
Det Nye Testamente
. Opbygning: Fra tidlig tid valgte man at samle de nytestamentlige skrifter på følgende måde: Først de fire evangelier, dernæst Apostlenes Gerninger og Brevene. Til sidst Johannes’ Åbenbaring
Læs mere>  
6 skarpe om Bibelen
. Jeg har pligt til at elske dem, der ligner mig allermindst: Bibelselskabet har stillet en række kendte og ukendte danskere seks spørgsmål om deres forhold til Bibelen. Her svarer Heiner Lützen Ank, kampagneleder i Kirkens Korshær, på 6 skarpe
Læs mere>  
Gudstjenestesang og hverdagssangNy bog: Salmesang - grundbog i hymnologi
Fra Luther til Grundtvig, gennem salmebøger og fællessang - den danske salmetradition er resultatet af en unik udvikling, hvor salmesangen udviklede sig blandt og for folket. Salmer der også synges udenfor kirkens rum, giver gudstjenesten genkendelighed og legitimitet, skriver nu tidligere adjungeret professor i hymnologi ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, Peter Balslev-Clausen. Foto: Det Kgl. Vajsenhus.
A+/a-   

I Salmesang - grundbog i hymnologi bliver der gennemgået en del af den nytænkende salmesang, som en af redaktørerne, Hans Raun Iversen, fremhæver som afgørende for salmesangens fremtid. Men heller ikke salmernes historie må glemmes, og den gennemgår bogens anden redaktør, Peter Balslev-Clausen, her, hvor han understreger den kontinuitet og folkelighed, der findes i den danske salmetradition

Om bogen

Salmesang – GRUNDBOG I HYMNOLOGI


Få overblik over den danske salmesang. Bogen henvender sig til præster, organister, sangere samt kirkemusik- og teologistuderende. Men alle, der er interesserede i salmer, kan få stort udbytte af bogen.


 Køb bogen her

Indlæg ved præsentationen af Salmesang - grundbog i hymnologi, 3. november 2014

Kristne har altid sunget. Så langt man kan følge den kristne historie tilbage, har sang været et af kendetegnene på kristen praksis, i forbindelse med de forskellige former for gudstjeneste, men også ellers, når og hvor kristne kom og kommer sammen.

Martin Luther giver i sine to gudstjenesteordninger, Formula Missæ et Communionis fra 1523 og Deutsche Messe fra 1526 detaljerede anvisninger på gudstjenestesangen, dvs. den del af gudstjenesten, som menigheden overtog fra middelalderens professionelle sangere. Gudstjenesten havde i middelalderen været én lang vekselsang mellem præsten og de professionelle sangere. Den lutherske reformation betød, at gudstjenesten stadig var en vekselsang, men nu mellem præsten og menigheden, med en indskudt læst ‒ holdt ‒ prædiken.

Uden for gudstjenesten havde menigheden i middelalderen sunget åndelige sange (Luther nævner selv f.eks. ”Nun bitten wir en heiligen Geist” (”Nu bede vi den Hellig Ånd”, DDS 289) og forskellige Maria- og julesange fra den førreformatoriske folkelige sang. Uden for gudstjenesten anviste Luther i Den lille Katekismus, at morgenbønnen skulle afsluttes med, at man sang en sang, en ’Lied’ (latin ’psalmos’), og slog korsets tegn.

Peter Palladius forudsætter i sin Visitatsbog fra 1540‒1541, at der bliver sunget i hjemmene. Han giver bl.a. sin berømte skildring af, hvordan fiskere fra Amager, der var drevet til havs på en isflage, idet de så døden i øjnene uden præstelig medvirken etablerede et gudstjenstligt rum på den synkende isflage ved at synge de gængse begravelsessalmer, som senere skulle synges ved deres begravelse. Salmesangen åbnede Guds Riges dør for dem og knyttede den eksistentielle forbindelse mellem dem og den treenige Gud, som gudstjenesten om søndagen i øvrigt gjorde, jf. Grundtvigs ”Velkommen igen, Guds engle små”, hvor det er julegudstjenestens salmer, der bevirker, at ”da åbner sig Himlens borgeled, da kommer ret Guds rige! ” (DDS 99.7)

Et andet vidnesbyrd om, hvordan salmesangen etablerer et religiøst – gudstjenstligt – rum, var reformationstidens behov for salmebøger til hverdagsbrug. Det kendteste eksempel herpå er Hans Christensen Sthens En liden vandrebog fra 1589, der var beregnet til brug både i hjemmene og på rejse.

Det er karakteristisk, at det er de tilbagevendende vækkelser, der gennem århundrederne har aktualiseret salmesangen uden for gudstjenesten - og dermed, den vej rundt, gudstjenestesangen. I den forbindelse er det naturligt at tænke på Hans Adolph Brorsons salmedigtning, der havde den pietistiske vækkelse og dens gudelige forsamlinger (konventikler i tidens sprogbrug) i begyndelsen af det 18. århundrede som sin forudsætning.

Inden da havde salmedigtningen haft en opblomstring i sidste halvdel af det 17. århundrede med Thomas Kingos to Sjunge-Koor (1674-1681) som sit højdepunkt. De to sjungekor var tænkt som sangbøger til den daglige husandagt, og deres salmer blev derfor ikke optaget hverken i Kingos Vinter-Part (Danmarks og Norges Kirkers Forordnede Psalme-Bog. Vinter-Parten) 1689 eller den officielle salmebog, (Dend forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog, Kingos salmebog) fra 1699, men i den officielle Husandagtssalmebog (Den Forordnede Huus-Andagts Psalme-Boog), der blev udgivet fire år senere. Især morgen- og aftensangene forudsatte, at de, der sang dem, arbejdede dagen lang, hvad man netop ikke gjorde om søndagen. Derfor blev hverdagssalmerne fra Sjunge-korene ikke optaget i kirkesalme-bogen, men i hverdagssalmebogen.

I forbindelse med lægmandsvækkelserne både i det 18. og det 19. århundrede sang de vakte ved deres sammenkomster (”forsamlinger”) de almindelige gudstjenestesalmer, nye som gamle, især de nye, og salmerne har derved sammen med mundtlige vidnesbyrd og læsning af Bibelen og forskellig andagtslitteratur været medvirkende til at give sammenkomsterne et gudstjenstligt præg, idet det sungne og det talte, især det sungne, etablerede, hvad man har oplevet som et gudstjenstligt rum. Herved har de vaktes salmesang medvirket til et brud med på den ene side den traditionelle gudstjeneste og på en anden side de kirkelige myndigheder. Sådan har både de vakte og de kirkelige myndigheder oplevet det. Resultatet blev, at kun den lutherske lægmandsledede andagt i hjemmene for hustandens medlemmer kunne fortsætte uanfægtet. Alle andre former for religiøse sammenkomster var kun lovlige, hvis de blev ledet af den stedlige sognepræst.

Denne skelnen mellem en gudstjenstlig og en ikke-gudstjenstlig salmesang kan illustreres med Hans Adolph Brorsons salmedigtning, der falder i to dele: Første del, der findes i Troens rare Klenodie fra 1739, består af salmer, der nok er skrevet til de vakte, men med henblik på at kunne bruges ved de ordinære gudstjenester, først i Tønder og omegn og derefter via Pontoppidans salmebog fra 1740 i hele landet (eller i hvert fald i hoffets kirker og derudover især i Slesvig). Anden del af Brorsons salmedigtning var de salmer, som hans arvinger udgav 1765, året efter hans død, med titlen Hans Adolph Brorsons fordum Biskop i Riber Stift Svane-Sang. Salmerne i Svane-Sang var skrevet til husandagterne i det Brorsonske hjem i Ribe og har et helt andet, meget mere intimt præg end salmerne i Troens rare Klenodie.

Gudstjenestesalmerne blev i løbet af det 18. århundrede sunget med et stadig langsommere tempo. Det betød, at sang af gudstjenestesalmer uden for gudstjenesten faldt bort. Det betød dog ikke, at der ikke stadig blev skrevet, udgivet og sunget salmer i løbet af det 18. århundrede. De salmer, eller i sammenhængen snarere ”åndelige sange”, der så dagens lys i denne periode, dvs. åndelige sange af Klaus Friman, Jens Zetlitz og V.K. Hjort, lå sangmæssigt nærmere tidens selskabssange end de traditionelle gudstjeneste-salmer, en forskel, der ikke mindst skyldtes, at de åndelige sange, der blev sunget uden for gudstjenesten, var skrevet til melodier i selskabsvisestil, der lå langt fra, var både hurtigere og livligere end gudstjenestesalmerne og deres koralmelodier.

Denne skelnen mellem gudstjenestesalmer og åndelige sange, der blev sunget uden for gudstjenesten, holdt sig langt ind i det 19. århundrede, selvom Evangelisk-kristelig Psalmebog fra 1798 gjorde sit til at udjævne forskellen mellem egentlige salmer og åndelige sange ved i høj grad at bestå af åndelige sange på koralmelodier.

De åndelige sange – som de også er repræsenteret i Evangelisk-kristelig Psalmebog, var skrevet i et åndeligt klima, der var præget af oplysningstiden, i forsøget på at legitimere sig over for en kirke- og religionskritisk samtid. Denne tidsbundethed betød, at den autoriserede salmebog og dens salmer, da (national)romantikken holdt sit indtog umiddelbart efter år 1800, føltes håbløst gammeldags og uvedkommende og dermed alt andet end legitimerende for kirke og kristendom. Ikke desto mindre var det Evangelisk-kristelig Psalmebogs salmer, der skulle synges ved gudstjenesterne, hvor det kun var tilladt at synge salmer fra den autoriserede og efter gældende regner indførte salmebog.

Vækkelserne, der fik et opsving fra omkring 1820, klarede sig sangmæssigt med ved deres sammenkomster (”forsamlinger”) at synge især Brorsons, men også til en vis grad Kingos salmer. De mere sofistikerede, dvs. borgerlige, litterært dannede kredse, greb ud efter B.S. Ingemanns salmer (Højmesse-Psalmer, 1825), efterhånden suppleret af Grundtvigs og C.J. Boyes salmer, der ikke måtte synges ved gudstjenesterne, men så meget desto mere blev sunget i hjemmene.

Efter etableringen af Folkeskolen i årene efter 1814, stærkt hjulpet på vej af den internationale trend at synge både hjemme og i de sangforeninger, der skød frem alle steder efter ca. 1820, begyndte en folkelig sang at spire frem. Denne strømning voksede sig stærk i løbet af 1830’erne og 1840’erne med Grundtvig og Ingemann som de store fornyere og leverandører af folkelige og kirkelige sange, men også mange andre med dem bidrog med tekster og melodier til den folkelige sangeksplosion.

Den nationale vækkelse, der ytrede sig både som folkelig og kirkelig vækkelse i løbet af 1840’erne og 1850’erne, skabte et stort behov for sangbøger, der indeholdt de nye sange.

Med inspiration fra Grundtvigs private salmebøger, Fest-Psalmer, der fra og med 1850 blev udgivet til brug ved gudstjenesterne i Vartov Kirke i København, hvor Grundtvig havde været præst siden 1839, blev der udgivet og indført private og lokale salmebøger ud over hele landet, beregnet på sangen både i og uden for gudstjenesterne. Det var ganske vist efter den kirkelige lovgivning ikke tilladt at synge uautoriserede salmer ved gudstjenesterne, men man har opfattet salmesangsrevolutionen fra Vartov som en naturlig kirkelig følge af 1849-Grundlovens sikring af almindelige demokratiske frihedsrettigheder. 

Allerede 1828 havde Grundtvig i en anmeldelse af P.A. Fengers udgave af Thomas Kingos salmer knyttet salmesang og kirkelig frihedslovgivning sammen. Han slog her for første gang offentligt til lyd for en løsning af sognebåndet med den begrundelse, at det var nødvendigt, at menigheden kunne gå i kirke og blive kirkeligt betjent der, hvor man sang de salmer, der svarede til den enkeltes kristne tro. Grundtvig ligger her på linje med Luthers opfattelse af salmesangen som det centrale udtryk for menighedens medejerskab til gudstjenesten. Salmesangen er med andre ord både for Luther og Grundtvig et centralt udtryk for det almene præstedømme.

Parallelt med de nye private salmebøger begyndte man at udgive sangbøger med folkelige sange. Disse sangbøger indeholdt som noget nyt, i virkeligheden revolutionerende, også salmer og åndelige sange, f.eks. bibelhistoriske sange. Herved blev der skabt en praksis for at synge salmer i folkelige sammenhænge – og folkelige sange i kirkelige sammenhænge – som er enestående.

Siden 1850’erne har det været almindeligt i Danmark, at de folkelige sangbøger har haft et større eller mindre afsnit med salmer og åndelige sange.  Den pietistiske vækkelse i det 19. århundrede tog ganske vist afstand fra denne sammenstillen af salmer og folkelige sange, der især var kendetegnende for grundtvigske og grundtviginspirerede kredse. Ind i det 20. århundrede begyndte KFUM og K’s sangbog, De Unges Sangbog efter model fra den grundtvigske Højskolesangbogen (indtil den seneste udgave: Folkehøjskolens Sangbog) også at have et afsnit med folkelige sange, - nærmest spejlvendt i forhold til de grundtvigske sangbøger, hvor det var folkelige sangbøger, der havde et afsnit med salmer og åndelige sange. Et godt udtryk for, at den grundtvigske sammenstillen af kirkelige og folkelige sange var slået igennem og var blevet et dansk sangligt nationalt kendetegn.

Skolesangbøgerne, der fra midten af det 19. århundrede blev udgivet i stort tal for at imødekomme Folkeskolens behov for sangbøger med såvel salmer som folkelige sange, har på samme måde som Højskolesangbogen et fyldigt udvalg af såvel folkelige sange som af salmer og åndelige sange. Det har i virkeligheden været sådan, at de fleste danskere siden Folkeskolen blev etableret i begyndelsen af det 19. århundrede, har lært de salmer i skolen, som de senere mødte i kirken. Herved blev skolesangbøgerne og ikke salmebøgerne de sangbøger, hvor danskerne første gang blev bekendte med salmerne, hvorfra de lærte dem udenad og samtidig lærte at synge dem. Dvs. at skolesangbøgerne og ikke kirkesalmebøgerne blev mange danskeres primære salmebog!

Indtil den folkelige fællessangskultur begyndte at gå i opløsning, stærkt hjulpet på vej af Folkeskoleloven af 1975, har danskerne været fælles om de salmer, der blev lært i skolerne, og som i vid udstrækning var at finde, ikke alene i skolesangbøgerne, men også i de folkelige sangbøger.

Det er denne kanon af salmer fra de pædagogiske og folkelige sangbøger, der bar og stadig bærer gudstjenestesalmesangen. Dette betyder, at det for præsterne, der vælger de salmer, der synges ved gudstjenesterne, har været og stadig i vid udstrækning er nødvendigt at have et bevidst eller ubevidst kendskab til skolesangbøgernes og de folkelige sangbøgers repertoire af salmer.

Den folkelige konsensus om, hvilke salmer, der er uomgængelige, og hvilke der ikke er det, er i disse år ved at forsvinde. Alle danskere yngre end ca. 50-55 år har gået i skole under Folkeskoleloven af 1975 og dens efterfølgere, der har afskaffet Folkeskolens forpligtelse til at lære sine elever at synge fællessang, både hvad salmer og folkelige sange angår.

Det er stadig for tidligt at sige med sikkerhed, hvad denne 40 år gamle ændring af Folkeskolens opgaver kommer til at betyde på sigt. Den har foreløbig betydet, at alle eller i hvert fald de fleste yngre og midaldrende danskere ikke har lært at synge fællessang og kun kender ganske få salmer, om overhovedet nogle.

Folkeligt lever folkekirkens gudstjeneste af, at folk, som de er flest, føler sig hjemme i gudstjenesten, det vil i praksis sige: genkender salmerne og glæder sig ved at synge dem. Gudstjenestens folkelige genkendelighed er forbundet med salmernes genkendelighed. Siden Reformationen i 1530’erne har det været salmernes – både teksternes og melodiernes ‒ genkendelighed, der har givet menigheden medejerskab til gudstjenesten.

Genkendeligheden og medejerskabet til gudstjenesten forudsætter folkeligt en levende hverdagssang.  Er det ikke naturligt og selvfølgeligt at synge salmer og åndelige sange sammen i hverdagen, er det heller ikke naturligt at gøre det i gudstjenesten.

For halvandet til to hundrede år siden måtte vækkelsens åndelige sange ikke synges i kirken. Til gengæld sang man dem i hverdagen. På længere sigt har det været denne vækkelsens forbudte sang, der har sikret folkekirkens legitimitet og overlevelse. Sådan er det mutatis mutandis også i dag: det er de salmer og åndelige sange, der (også) synges uden for gudstjenesten, der giver gudstjenesten dens genkendelighed og dermed dens folkelige legitimitet.

At det forholder sig sådan, kan ses de få steder, hvor den folkelige salmesang stadig fungerer fuldt ud, nemlig juleaften. Det er de salmer, som folk synger, når de går / danser omkring juletræet, der sikrer julegudstjenestens folkelige genkendelighed og legitimitet, ‒ hvis ellers præsten husker at vælge de rigtige, dvs. de samme salmer til gudstjenesten i kirken, som folk vælger til festen derhjemme.

Folkekirkens virkelige udfordring i dag er ikke dens politiske og administrative struktur, men om den i et stadig mere multireligiøst samfund vil kunne genvinde og bevare sin folkelige legitimitet. I denne sammenhæng vil salmesangen, i hverdagen og i gudstjenesten – og i den rækkefølge – spille en afgørende rolle. Det vidste Luther og sammen med ham de, der gennemførte Reformationen i Danmark, og det har vi ingen undskyldning for ikke også at vide og handle ud fra i dag.

Læs mere

Find svar på alle de spørgsmål, der måtte knytte sig til dansk salmesang i bogen Salmesang - grundbog i hymnologi. Se mere om bogen her.

Folkeligheden er også et centralt tema i medredaktør Hans Raun Iversens artikel om salmesangens tradition og udvikling i fremtiden. Læs den her.

Ved udgivelsen af Salmesang - grundbog i hymnologi talte salmedigter og forfatter Iben Krogsdal både om bogens indhold og om salmesangens betydning for det enkelte menneske. Læs hendes tale her.

Spørg panelet om Bibelen
Hvad står der i Bibelen om integration?Marianne Christiansen
Hvorfor er Tobits Bog ikke med i Bibelen?Kurt E. Larsen
Hvad skal jeg fornægte, hvis jeg vil følge Jesus?Lasse Lauesen
Hvor stammer vielsesritualet fra?Holger Villadsen
Hvorfor driver Jesus dæmoner ud af svin?Geert Hallbäck
Hvad hedder Noas kone?Anne Katrine Gudme
Hvordan er 'helvede' oversat?Helge Kjær Nielsen og Geert Hallbäck
Hvad betyder "Guds skikkelse og forsyn"?Martin Ehrensvärd
Hvad blev der af Jesus' far Josef?Jesper Tang Nielsen
Er Femte Mosebog kapitel 33 vers 2 en profeti?Bodil Ejrnæs
Går tiden i stå ved Jesus' død på korset?Lisbet Kjær Müller
Bliver Jesus arresteret skærtorsdag eller langfredag?Mogens Müller
Hvad tror "almindelige kristne" på?Marianne Christiansen m.fl.
Hvornår kom kosher-reglen til?Bodil Skjøtt
Hvornår levede evangelisten Markus?Geert Hallbäck
Hvorfor står der "møgguder" i Bibelen?Bodil Ejrnæs
Hvorfor nævnes Jesus' dåb ikke i trosbekendelsen?Kurt E. Larsen
Er kristendom en religion?Marie Vejrup og Hans-Ole Bækgaard
Hvad er Textus Receptus?Morten Hørning
Hvorfor er det andet bud blevet ændret?Kirsten Nielsen
Hvem er ærkeenglene Ariel og Uriel?Else Holt
Hvordan taler man med børn om døden?Helle Viuf
Hvorfor er "himlene" i flertal i Fadervor?Helge Kjær Nielsen
Hvorfor oversætter King James Bible til det modsatte?Kirsten Nielsen
Hvorfra kommer "at falde i levende hænder"?Stine R. Nissen
Hvad er den logiske forklaring på ledestjernen?Mogens Müller
Står der ikke i Bibelen, at muslimen er din ven?Jørgen S. Nielsen
Hvordan kan kristne tro på Kristus som en kærlig frelser?Bjarne Lenau Henriksen
Kan historien om Babelstårnet tolkes anderledes?Anne Gudme
Hvad er lukansk særstof?Geert Hallbäck
Hvad er forskellen på ramadan og kristen faste?Jørgen Nielsen
Er det egoistisk at tro for at opnå frelse?Robert Bladt
Hvad betyder "Jeg Er har sendt mig til jer"?Bodil Ejrnæs
Hvornår er Jesus' dåbsdag?Kurt E. Larsen
Er selv små børn syndere?Steen Skovsgaard og Lasse Lauesen
Hvad er protestanternes forhold til Det Gamle Testamente?Bo Holm
Er Jesus' ord egentlig evangelistens ord?Mogens Müller
Hvilken by er den næst mest omtalte by i Bibelen?Carsten Vang
Kunne Jesus fjernheale?Lars Ottosen og Peter Ruge
Hvad betyder 'Halleluja' og 'Messias'?Martin Ehrensvärd
Kan vi kende hinanden i Paradiset?Henrik Højlund og Johannes Værge
Hvorfor er 70 blevet til 72?Helge Kjær Nielsen
Hvad siger Bibelen om abort?Anita Brændsgaard Bennetsen
Hvorfor er der ondskab, når Gud er almægtig og god?Lars Sandbeck
Stammer mennesker fra dyr?Hans-Ole Bækgaard og Marie Vejrup
Hvorfor hedder Guds søn både Jesus og Kristus?Helge Kjær Nielsen
Hvilke ord oversættes "næste" med i Bibelen?Søren Holst og Geert Hallbäck
Hvad er forskellen på allehelgen og halloween?Mette Behrndtz
Er det den samme historie?Ane Kirstine Brandt
Hvad kaldte disciplene hinanden?Martin Ehrensvärd
Hvorfor plante-de Gud Kund-skabens Træ?Anne Gudme og Carsten Vang
Hvorfor barne-dåb og ikke voksendåb?Mogens Müller
Hvornår levede profeten Daniel?Bodil Ejrnæs
Hvorfor oversættes 'fødder' til 'kønsdele'?Kirsten Nielsen
Opfordrer Bibelen til at ofre den førstefødte datter?Søren Holst
Skal man tage Bibelens ord for gældende?Helle Viuf og Henrik Højlund
Hvorfor skal kristne tro på Det Gamle Testamente?Rasmus Nøjgaard
Hvor mange modtog Helligånden?Jesper Stange
Hvad betyder "Ordet"?Jesper Tang Nielsen
Hvorfor ændrer Den Nye Aftale på indholdet?Geert Hallbäck
Hvordan beskrives Jordan i Bibelen?Lars Ottosen
Hvorfor oversættes bibler forskelligt?Bodil Ejrnæs
Hvordan oversætter Bibelen tidsintervaller?Helge Kjær Nielsen
Hvorfor fejrer vi store bededag?Kurt E. Larsen
Hvem var Jesus' bedsteforældre?Kasper Dalgaard
Er jorden centrum i universet?Else Holt
Hvorfor hedder Paulus også Saulus?Geert Hallbäck
Hvad siger Bibelen om skilsmisse?Nana Hauge
Findes Paradis egentlig?Johannes Værge
Hvem står på stranden i Johannes' Åbenbaring?Geert Hallbäck
Kan vi være sikre på, at Gud findes?Steen Skovsgaard
Talte Kain til Abel?Else Holt
Hvordan optræder kvinder i Bibelen?Lisbet Kjær Müller
Hvorfor er "velbehag" oversat til "udvalgt"?Geert Hallbäck
Hvorfor lever vi?Anne Katrine Gudme
Hvilket kristent symbol har jeg set på flyvergrave?Niels Henrik Ahrendt
Hvordan bruges ordet "træl" i Bibelen?Søren Holst
Hvem kunne Adam og Evas sønner gifte sig med?Jens Bruun Kofoed
Hvem er Maria Magdalene?Lisbet Kjær Müller
Hvordan kunne Noas ark holde til alle dyrene?Kasper Dalgaard
Lå Simon i Jesu skød?Mogens Müller
Hvad siger Bibelen om jøders forhold til andre?Bodil Skjøtt
Hvordan er Det Gamle Testamentes opbygningBodil Ejrnæs
Havde Adam ikke en kone før Eva?Søren Holst
Hvor kom djævelen fra?Jens Bruun Kofoed
Hvad er Bibelens overordnede budskaber?Mogens Müller
Hvor kommer racerne fra?Else Holt
Hvordan bruger jeg bibellæseplanen?Helle Viuf
Hvilke genrer er der i Bibelen?Ane Kirstine Brandt
Hvorfor var præsterne sure på Jesus?Erling Tiedemann
Hvorfor viser vi hinanden tillid?Lars Sandbeck
Hvorfor har vi treenigheds-læren?Anders-Christian Jacobsen
Hvordan slog Kain Abel ihjel?Jens Bruun Kofoed
Skal jeg være bange for Gud?Bjarne Lenau Henriksen
Hvor længe var Adam uden Eva?Søren Holst
Må kristne ikke spise fisk?Morten Hørning
Hvor i Bibelen står der om dåbens gaver?Holger Villadsen
Hvorfor vugger jøder, når de beder?Bodil Skjøtt
Hvor er der ondskab og had i Bibelen?Anne Katrine Gudme
Findes Septuaginta på dansk?Poul Sebbelov
Er der en skjult mening i Bibelen?Jens Bruun Kofoed
Hedder Noa ikke Noah?Søren Holst
Hvorfor har Sankt Peter to nøgler?Erling Tiedemann
Hvad kan opstandelsen sige os i dag?Niels Henrik Arendt
Hvilke planter er med i Bibelen?Hans Arne Jensen
Hvorfor flytter påsken rundt?Søren Holst
Hvorfor et kors?Lasse Lauesen
Er påskeliljen med i Bibelen?Henning Nielsen
Hvor fik Noa offerdyr fra?Carsten Vang
Hører kvinder til i hjemmet?Margrethe Dahlerup Koch
Er slangen ikke ond?Søren Holst
Hvad siger Bibelen om selvmord?Morten Hørning
Hvorfor skal de rige inviteres først?Lise Marie Ranum
Kan kristendom og reinkarnation forenes?Martin Herbst
Blev menneske eller dyr skabt først?Nicolai Winther-Nielsen
Hvordan svarer jeg på spørgsmål om min tro?Robert Bladt
Hvad er nåde?Tine Lindhardt
Kan man elske sig selv, som man elsker sin næste?Bjarne Lenau Henriksen
Hvornår blev Bibelen hver mands eje?Kurt E. Larsen
Hvad med dem, der ikke har hørt Guds ord?Jonas Adelin Jørgensen
Hvordan taler Bibelen om ydmyghed?Robert Bladt
Hvornår blev Jesus født?Henrik Højlund
Hvor kommer 'Lov og tak og evig ære..' fra?Holger Villadsen
Har vi en fri vilje?Marie Vejrup
Tilgiver Gud kun så meget, som vi selv gør?Steen Skovsgaard
Er Jesus et korrekt offerlam?Anne Katrine Gudme
Hvad betyder 'magter og myndigheder'?Geert Hallbäck
Hjælp mig med min tatoveringJesper Tang Nielsen
Hvem har lavet Bibelens kryds-henvisninger?Kasper Dalgaard
Kommer frelsen fra de ti bud?Bo Holm
Skulle Jesus have heddet Immanuel?Andreas Christensen
Kan man læse Det Gamle Testamente kronologisk?Anne Katrine Gudme
Hvem bekræfter hvad i konfirmationen?Jesper Stange
Gør Gud sin mor gravid for at føde sig selv?Rasmus Nøjgaard
Kan den onde ånd komme fra Gud?Søren Holst
Hvad har tøndeslagning at gøre med Jesus' dåb?Lars Ottosen
Hvad havde kirken imod Galilei?Martin Ehrensvärd
Har Gud kød og knogler?Hans-Ole Bækgaard
Hvad laver en syvarmet lysestage i kirken?Poul-Henning Bartholin
Lader Jesus følelsen vinde over fornuften?Bjarne Lenau Henriksen
Hvor høj var Jesus?Anita Brændsgaard Bennetsen
Hvor mange rejser var Paulus på?Mogens Müller
Hvad er meningen med kødets opstandelse?Johannes Værge
Hvad betyder evangelisk-luthersk?Marie Vejrup Nielsen
Hed Jesus' moster også Maria?Lise Marie Ranum
Er jorden flad eller rund i Det Gamle Testamente?Martin Ehrensvärd
Hvordan forstår jeg Johannes' Åbenbaring?Geert Hallbäck
Kommer skabelsen en dag for sent?Søren Holst
Er oversætterne løbet sur i teksten?Anne Katrine Gudme
Hvordan er Jehovas Vidners bibel?Nicolai Winther-Nielsen
Er Jesus og Helligånden den samme?Cecilie Vestergaard Raaberg
Om fred og ikke sværdHans-Ole Bækgaard
Kan I løse Det Nye Testamentes sprogmysterium?Rasmus Nøjgaard
Hvor mange bøger er der i Bibelen?Lasse Rødsgaard Lauesen
.
.
.
.
.
.
.
.
Mest viste i Netbutikken
Mest læste projekter
.
Mest læste nyheder på bibelselskabet.dk
.
Fra netbutikken
Luksusbibel med register i ægte sort skind

Pragtbibel i stort format. Med fingerregister og guldsnit

Bibelen i blødt kunstlæder, bordeaux

Lille bibel med enkelt mønster præget i bordeaux kunstlæder

Bibelen med plastlomme-omslag

Lille bibel med plastlomme-omslag og fire forskellige forsider

Bibelen i lærred med præget mønster, blå

Lærredsbibel med præget, geometrisk mønster og guldsnit

Bibelen med Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger i hardback

Solid bibel med de apokryfe bøger i hardback

Bogen - Bibelen genfortalt af Bjarne Reuter, hardbackEn modig genfortælling af Bibelen for voksne og unge
Det Nye Testamente – illustreretDet Nye Testamente illustreret med værker fra kunstens historie i solid hardbackudgave
Den store passionEn visuel tour de force gennem Jesus’ lidelseshistorie: passionsberetningen
De Mindstes BibelDe Mindstes Bibel er en humoristisk og lærerig bibel til de 3-6 årige med fantasifulde illustrationer
MenneskesønnenTegneserie baseret på de fire evangelier i Det Nye Testamente
Det Danske Bibelselskab · Frederiksborggade 50 · 1360 København K · Danmark · +45 33 12 78 35 · CVR-nr: 62905115 · Sitemap · Om cookies