Disse kirkesamfund står bag hæftet
- Folkekirken
-
Den katolske kirke i Danmark
-
Pinsekirken
-
Baptistkirken i Danmark
-
Metodistkirken
-
Frelsens hær
-
Det danske missions forbund
-
Apostolsk Kirke
-
Den reformerte Synode
-
Den anglikanske Kirke
-
Brødremenigheden
-
Svenska Kyrken i Danmark
-
International Church of Copenhagen
Det nye hæfte Noget om den kristne tro er resultatet af et samarbejde mellem repræsentanter fra mange forskellige danske kirkesamfund. I fælleskab og til trods for deres individuelle særkender har de fundet frem til det, de alle er enige om, at de har tilfælles.
”Det er nyt, at så mange forskellige kirkesamfund arbejder sammen om en udgivelse, og det er endnu mere nyt, at udgivelsen henvender sig til den brede befolkning,” fortæller frikirkepræst Bent Bjerring-Nielsen, som er skribenten bag hæftet.
Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd, fortæller at det hele startede med en opfordring fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd om at lave en udgivelse på tværs af den kirkelige mangfoldighed i Danmark:
”Hæftet viser, at skønt udtrykkene hos kirkerne er forskellige, så er der meget fælles gods. Hæftet skal være med til at oplyse om, at vi alle er kirker trods forskelle i udtryk og størrelser,” siger Mads Christoffersen.
En god arbejdsproces
Bent Bjerring-Nielsen vurderer, at selvom arbejdet strakte sig over lang tid og indebar mange møder, samtaler og diskussioner, så var processen med at få skrevet en tekst til hæftet forbløffende nem:
”Der var ikke så mange teologiske diskussioner, som man kunne have forestillet sig, at der ville være. Det tror jeg skyldes, at vi var forholdsvis enige om præmisserne, inden vi overhovedet begyndte.”
Han fortæller, at der på forhånd var enighed om, at indholdet skulle fokusere på den fælles kristne kerne, at grundmetaforen i hæftet skulle være en vandring, og at hæftets udgangspunkt skulle være fadervor, fordi det er en velkendt og tværkirkelig praksis.
Hæftet skal bruges i den levende samtale
”Hvis nogle synes, at der mangler noget i hæftet, så er det fordi, at hæftet er en invitation til den levende samtale mellem mennesker. Det er ikke en skriftlig gennemgang af, hvad kristendommen er fra ende til anden. Så kan de forskellige kirker lægge vægt på netop deres særkende,” mener Mads Christoffersen.
Hæftet kan bruges i en samtale mellem præst og menighed i kirken, men samtidig kan det også bruges til dem, der ikke kommer i kirke, som en indgang til samtaler om tro og religion.
Et hæfte til den almindelige dansker
”Vi har skrevet til den almindelige dansker. En del af arbejdet med teksten var, at den blev gennemlæst og kommenteret af unge mennesker, ældre og ikke-kirke vante. De gav god respons, som vi kunne arbejde videre med, ” fortæller sognepræst Niels Iver Juul, som er formand for arbejdsgruppen.
”Tro er noget, der skal tales om på det sprog, der ligger én nærmest. Teksten i hæftet er derfor ikke for akademisk og teologisk. Hæftet inviterer til, at både kirkevante og folk, der ikke føler sig hjemme i kirkens sprog, kan tage med på vandring ind i den kristne tro,” understreger Mads Christoffersen.