Af Bodil Ejrnæs, fhv. lektor, ph.d., Københavns Universitet

I eftersommeren 1818 bliver der indleveret et manuskript på Det Britiske og Udenlandske Bibelselskab i London. Det er skrevet af skotten Ebenezer Henderson, en af stifterne af Det Danske Bibelselskab i 1814. Manuskriptet er på engelsk og omfatter 85 ark, der er tæt beskrevne på både forsiden og bagsiden. Det har ikke nogen titel, og der er heller ikke noget forord, der fortæller om dets baggrund og tilblivelse. Manuskriptet er aldrig blevet trykt.



Herhjemme blev det kendt engang i 1980’erne. Felix Olafsson, forfatteren til en dansk biografi om Ebenezer Henderson fra 1989, blev dengang gjort opmærksom på et katalog over de manuskripter, der befandt sig i Det Britiske Bibelselskabs bibliotek. Kataloget var blevet udarbejdet i 1982 i anledning af, at Det Britiske Bibelselskabs flyttede fra London til nye lokaler i Wiltshire. I dette katalog står Ebenezer Hendersons manuskript anført med titlen: A History of the Danish Scriptures. Ved den lejlighed fik Det Danske Bibelselskab en fotokopi af det.

Manuskriptets tilblivelse

Henderson må have skrevet manuskriptet – eller i hvert fald hovedparten af det – under sit ophold i København i 1812-14. Det var nogle år, der var præget af stor aktivitet. Ud over det praktiske arbejde i bibelsagens tjeneste var han stærkt optaget af videnskabelige bibelstudier; især nordiske bibeloversættelser havde hans store interesse. Og han gik grundigt til værk. Han tilegnede sig de nordiske sprog, og han studerede Bibelens grundsprog (foruden andre af oldtidens sprog). Han opsporede gamle bibler i byens antikvariater og på bogauktioner. Han havde sin gang på Det Kongelige Bibliotek og i Universitetets arkiver, hvor han fandt kildemateriale til bibeloversættelsernes historie.



Frugten af alle disse aktiviteter er tre værker: 1. en lille lærd afhandling om den første danske oversættelse af Det Nye Testamente, Hans Mikkelsens oversættelse fra 1524; 2. en fremstilling af den islandske bibels historie; og 3. en afhandling om den danske bibels historie fra middelalderen til Hendersons egen tid.



Det fremgår af forordet til afhandlingen om Hans Mikkelsens oversættelse og af breve fra Hendersons hånd, at han havde planer om at udgive et større værk, nemlig en historisk fremstilling af alle bibeludgivelser på de nordiske sprog, Northern Biblical Researches, og hensigten var, at de omtalte arbejder om danske og islandske bibler skulle indgå i det. Planerne blev imidlertid aldrig ført ud i livet. Kun afhandlingen om Hans Mikkelsen og fremstillingen af den islandske Bibels historie blev offentliggjort. Men hvad blev der af hans manuskript om den danske bibels historie? 



Størstedelen af manuskriptet giver indtryk af at være gennemarbejdet og klar til at gå i trykken. Ganske vist er den sidste del mere overfladisk og savner den detaljerigdom, som ellers præger Hendersons litterære arbejder, og værket slutter temmelig abrupt. Men han må trods alt selv have betragtet manuskriptet som færdigt, siden han indleverede det til Det Britiske Bibelselskab. Her er det indgået i selskabets arkiv og har tilsyneladende ført en hensygnende tilværelse.

Manuskriptets indhold

Manuskriptet, der indledes med en kort, men noget tendentiøs fremstilling af middelalderen (”the long and dreary reign of papal darkness”), former sig som en lærd undersøgelse af danske bibeloversættelsers historie fra den såkaldte Gammeldansk Bibel (en middelalderoversættelse til dansk af store dele af Det Gamle Testamente) til Christian Bastholms oversættelse af Det Nye Testamente fra 1780. Godt og vel tredive danske bibler behandles med hovedvægten på reformationstidens bibelarbejder, som fylder ca. halvdelen af manuskriptet; især Christian 3.s Bibel fra 1550, den første danske helbibel, får en grundig behandling. Gennemgangen af de enkelte bibler er af og til afbrudt af sammenfatninger og reflekterende afsnit med betragtninger over tidens bibelsituation i Danmark.



Hendersons fremstilling af de danske bibeloversættelsers historie bygger på indgående studier af kilderne til de enkelte udgavers tilblivelse og på kritiske undersøgelser af enkeltheder i bibelteksterne. Med det væld af bibliografiske, personalhistoriske og kirkehistoriske oplysninger, som værket indeholder, er det en guldgrube for den, der søger information om de enkelte biblers tilblivelse, deres forlæg, ophavsmændene bag dem samt deres modtagelse og udbredelse. Desuden anføres en mængde teksteksempler fra de enkelte oversættelsers danske ordlyd; ofte er der henvisninger til de hebraiske og græske grundtekster, til oldtidens græske og latinske oversættelser så vel som til Luthers oversættelse og til engelsk oversættertradition, ledsaget af detaljerede og kritiske filologiske, eksegetiske og oversættertekniske bemærkninger. Værket vidner om dets forfatters usædvanligt store sprogbegavelse. Ikke alene mestrer han de klassiske sprog, hebraisk, græsk, latin og røber endda kendskab til syrisk, han har også sans for det danske sprog og dets nuancer. Til dato er det er den grundigste fremstilling af den danske bibels historie, der findes.

Manuskriptets skæbne

Tilsyneladende er der ingen herhjemme, der har haft kendskab til Hendersons manuskript, før Felix Olafsson i 1980’erne blev opmærksom på det. I hvert fald omtales det ikke i de fremstillinger af danske bibeloversættelsers historie, som kom i 1800- og 1900-tallet. Ganske vist nævnes Hendersons afhandling om Hans Mikkelsens oversættelse af og til, men først og fremmest fremhæves Henderson som nidkær forkæmper for bibelsagen i Danmark og Bibelselskabets stifter. At han også var en fremragende bibelforsker, som har bidraget væsentligt til udforskningen af danske bibeloversættelsers historie fra middelalderen til hans egen tid, har ikke påkaldt sig nævneværdig opmærksomhed i sekundærlitteraturen.



I engelsk sammenhæng derimod findes der litteratur, der fremhæver Hendersons kvalifikationer inden for bibelvidenskab. Det gælder bl.a. den biografi, som hans datter Thulia skrev om sin far i 1859; adskillige steder i bogen tegner hun billedet af ham som en flittig, kyndig og værdsat bibelforsker. Derimod røber hun ikke kendskab til det utrykte manuskript. Det gør til gengæld forfatteren til et tre binds værk om Bibelens historie, Illustrations of Biblical Literature, der udkom i 1821, altså få år efter at Henderson havde afleveret sit manuskript til Det Britiske Bibelselskab. I forordet skriver forfatteren James Townley, at han har fået stillet Hendersons manuskript til sin rådighed, da han skrev sit værk. Og man må sige, at han har gjort flittigt brug af det; det meste af, hvad han skriver om danske bibler, er hentet direkte fra Hendersons manuskript. Så helt ubenyttet har det altså ikke ligget hen i Det Britiske Bibelselskabs arkiv.



Ejendommeligt nok er Townleys værk stort set forbigået opmærksomheden her i Danmark. Dog er det anført i litteraturlisten i Poul Otzens lille bog om danske bibeloversættelsers historie Hvorledes danskerne fik deres bibler fra 1949; efter titlen står der: ”(Afsnittene om Danmark skyldes Ebenezer Henderson)” – uden at det dog fremgår, at der foreligger et omfattende manuskript fra Hendersons hånd, som fortjener nærmere bekendtskab. 



Det er nu gjort muligt at få et førstehåndskendskab til Hendersons manuskript om danske bibeloversættelser. I anledning af sit 200 års jubilæum har Bibelselskabet foranstaltet en transskribering i elektronisk form af værket, så det nu endelig er tilgængeligt for offentligheden. Transskriberingen, som er foretaget af Bibelselskabets tidligere medarbejder, Irene Ring, bygger på den fotokopi af manuskriptet, som Det Danske Bibelselskab kom i besiddelse af i slutningen af 1980’erne. Originalen til manuskriptet befinder sig på Cambridge University Library, som nu huser Det Britiske Bibelselskabs arkiv.

Læs manuskriptet her

Kilder:

Felix Olafsson: Ebenezer Henderson, Bibelselskabets stifter. 1989

Thulia S. Henderson: Memoir of the Rev. E. Henderson, including his Labours in Denmark, Iceland, Russia etc., etc. 1859

James Townley: Illustrations of Biblical Literature. 1821