Børnene overlades til søndagsskolen, mens bedsteforældrene er til gudstjeneste søndag formiddag og tager et tiltrængt hvil. Kirken er kommet til at spille en vigtig rolle i den enorme samfundsudfordring med de efterladte børn. Foto: Synne Garff
Børnene overlades til søndagsskolen, mens bedsteforældrene er til gudstjeneste søndag formiddag og tager et tiltrængt hvil. Kirken er kommet til at spille en vigtig rolle i den enorme samfundsudfordring med de efterladte børn. Foto: Synne Garff

Af Synne Garff

Et rum fuld af omsorg

Søndagsskolerne spiller en central rolle for mange af Kinas efterladte børn. Men det er hårdt arbejde for lærerinderne

”De elsker deres børn ligesom alle andre foræl­dre i verden.” Sådan formulerede en kirkeleder i Henan-provinsen sig. Fattigdommen tvinger hvert år millioner af forældre til at forlade land­distrikterne for at søge arbejde i byerne. Det er ofte industrien, der giver mulighed for bedre indtjening, så børnene kan sikres en fremtid.

Ikke mindre end 70 millioner børn er blevet forladt. Omkring halvdelen bor sammen med fa­miliemedlemmer, typisk bedsteforældre, mens den anden halvdel er ladt tilbage med en enkelt forældre. Sociale og psykologiske problemer tynger Kinas børn. Regeringen i Beijing er klar over den gigantiske udfordring og forsøger at få forældrene til at blive sammen med børnene. Der er sociale projekter, som skal sikre, at bør­nene ikke dropper ud af skolen. Samtidig har re­geringen blik for, at kirkerne er med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave.

Kristne værdier 

Kirkerne er fuldstændigt klar over den enorme udfordring, og der arbejdes på mange niveauer både præventivt og for at hjælpe de børn, som allerede er ensomme. I Henan-provinsen, i hjer­tet af Kina, møder jeg lærerinden Xia, der har ansvar for at uddanne lokale søndagsskolelære­re, der spiller en central rolle for de efterladte børn. Her lyttes, fortælles historier, synges, lø­ses konflikter og videregives kristne værdier. I nogle kirker på landet begynder søndagen alle­rede klokken 5 med bøn i kirken. Børnene sen­des hen i kirkernes søndagsskole, mens bedste­forældrene er til gudstjeneste.

”En del af børnene har psykologiske proble­mer. Selv om nogen tager sig af dem, opfatter de sig selv som forældreløse. De føler sig svigtet, er ensomme og oplever at være marginaliseret. Vi forsøger at omslutte dem med så meget kærlig­hed som muligt. Det er sjældent fysiske behov, der er problemet. De er triste, lider af depressi­oner.”

Nogle gange kommer forældrene hjem en gang om måneden, andre gange ser børnene kun forældrene én gang om året. Selvfølgelig er der eksempler på, at bedsteforældre kan hånd­tere børnene, men det hænder desværre, at bedsteforældrene bliver svagelige, og rollerne byttes rundt, så børnene må tage sig af deres bedsteforældre. De unge må dyrke jorden, pi­gerne dropper ud af skolen, og teenagere gør oprør og går deres egne veje.

Kina: Børn i søndagsskole. Foto: Synne Garff
Søndagsskole. Foto: Synne Garff

Konflikthåndtering 

”Der er mange konflikter mellem børnene. De er frustrerede og kommer op at toppes. I søn­dagsskolen lærer vi dem at håndtere konflikter. Vi taler om, at de må bære over med hinanden. Vi læser højt fra Bibelen, der fortæller, at Gud er vores far, og at han altid er med os, selv om det måske ikke føles sådan.”

De lærer også at bede Fadervor, så de selv kan henvende sig til Gud. Nogle af børnene er virkelig hårdt prøvet. Xia går i stå, kæmper et øjeblik med gråden og fortsætter så:

”Vi laver mange ting. Drama, rollespil, hvor børnene på den måde selv lærer historierne at kende. Den fortabte søn er populær hos børne­ne. Når det er sagt, så er det min erfaring, at bønnen er det allervigtigste. Bønnen kan være med til at give børnene fred i sindet.”

Xia bor selv en times tid fra sin mand og børn. De er heldigvis store, har fået uddannelse, og det er gået dem godt. Men hun ser kun fami­lien og de gamle forældre et par dage hver an­den uge. Man kommer ikke sovende til den spar­somme løn som søndagsskoleleder, der kombi­neres med mange andre opgaver i kirken.

Xia er ikke lærerindens rigtige navn, men er re­daktionen bekendt.

Bibelcitat

Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.



Esajas' Bog kapitel 40, vers 31.