Bibelen i Boksen er et undervisnings-materiale til kristendomskundskab i indskolingen fra Bibelselskabets Forlag. Det tager udgangspunkt i elevernes eget univers, hvor 10 bibelske fortællinger bliver præsenteret gennem alt fra modellervoks til æbler og hæfteplaster. Det er hverdagsting, som eleverne kender, der samtidig bliver brugt til at introducere faglige begreber som aftaler, jalousi, barmhjertighed og tro.
Bibelen i Boksen består af en illustreret elevbog med 10 centrale historier fra Bibelen (lix 9-14) og en undervisningsvejledning med grydeklare køreplaner og baggrundsstof til 13 lektioner.
Bibelen i Boksen er et materiale, der:
- Er enkelt og anvendeligt for læreren
- Tager udgangspunkt i elevernes erfaringsverden og skaber sammenhæng til en række bibelske fortællinger
- Opbygger et begyndende, fagligt begrebsapparat hos eleverne
- Evaluerer undervisningsforløbet på en aktiv og kreativ måde
- Kommer omkring hovedparten af trinmålene i Fælles Mål 2009 efter 3. klassetrin
Systemet
Bibelen i Boksen er en del af indskolingssystemet i Boksen, men kan også benyttes selvstændigt. Udover Bibelen i Boksen findes Billeder i Boksen og Brevet i Boksen. Systemet er nemt at gå til, og det er både fleksibelt, kreativt og engagerende. Systemets tre dele lægger alle vægt på at skabe sammenhæng mellem de faglige begreber og elevernes erfaringsverden. Hele vejen igennem tilbydes god lærerstøtte. i Boksen er udviklet på baggrund af forfatternes mangeårige praktiske samarbejde om formidling af kristendom.
Anmeldelser
Knud Loft Rasmussen, Børn og Bøger:
"De to bøger, elevbogen og undervisnings-vejledningen, hænger godt sammen og vil sammen med de forskellige kreative forløb, der er lagt op til, være et godt udgangspunkt for undervisning i kristendomskundskab.. Her er lagt op til 13 festlige lektioner, hvor eleverne vil opleve undervisningen som den rene leg."
Læs hele anmeldelsen her
Redaktør af Skolebiblioteket Bent Rasmussen, EMU - Danmarks Undervisningsportal:
"Undervisningsmaterialet er enkelt uden at være for enkelt, det er aktiverende og kreativt, og det lægger på en fin måde vægt på at opbygge et begyndende fagligt begrebsapparat... Kamilla Wichmann har illustreret strålende, seriøst og morsomt med masser af fine detaljer."
Birgitte Maria Smidt, Fagbladet Folkeskolen:
"Ti kulturgrundlæggende myter er sat på barnets egen 1:1-formel, og det er sjældent udført så konsekvent og samtidig med så megen humor og forståelse af det budskab, der i Bibelen vitterligt ligger langt inde mellem linjerne. I dette naive, virkelighedsnære barnesprog gives en fin formidling af den gængse bibelfortolkning, der er sat diskret og dog så klart, at selv mange udskolingselever vil få meget ud af den metode. Stoffet gøres levende, følelser genkendes, det essentielle og vitale forstås.
Illustrationerne er sympatiske og stærke i deres stilleståenhed. Mennesker og dyr er tegnet og malet i situationer, hvor de forholder sig afventende, diskuterende eller tænkende til det øjeblik, de indgår i. Følelserne, der ligger til grund for de bibelske fortællinger – tro, gudsforhold, aftaler, gruppetilhørsforhold, jalousi og barmhjertighed – er sjovt gengivet og byder til klassesnak."
Læs hele anmeldelsen her
Læs mere
Seminarielektor roser nyt system til kristendomskundskab
Læs interview med forfatterne
Læs interview med illustratoren