Bibelen online

Første Mosebog Kapitel 24

Rebekka bliver Isaks hustru

Abraham var blevet gammel, højt oppe i årene, og Herren havde velsignet ham på alle måder. Nu sagde Abraham til sin træl, den ældste i hans hus, ham, som stod for alt, hvad han ejede: »Læg din hånd under min lænd, så vil jeg tage dig i ed ved Herren, himlens og jordens Gud, på, at du ikke må tage en kone til min søn blandt de kana'anæiske kvinder her, hvor jeg bor. Men du skal rejse til mit land og min slægt og hente en kone til min søn Isak.« Trællen sagde til ham: »Måske vil kvinden ikke følge med til landet her; skal jeg så bringe din søn tilbage til det land, du forlod?« Men Abraham svarede: »Vogt dig for at bringe min søn tilbage dertil! Herren, himlens Gud, som tog mig fra min fars hus og fra mit fædreland, og som talte til mig og tilsvor mig, at han ville give dette land til mine efterkommere, han vil sende sin engel foran dig, så du kan hente en kone til min søn derfra. Hvis kvinden ikke vil følge med, er du løst fra din ed til mig. Men du må ikke bringe min søn tilbage dertil!« Så lagde trællen hånden under sin herre Abrahams lænd og gav ham sin ed på det.

Trællen tog nu ti af sin herres kameler, og han tog alt godt med fra sin herre. Så begav han sig på vej til Nakors by i Aram-Naharajim. Ved brønden uden for byen lod han kamelerne lægge sig; det var hen imod aften, ved den tid kvinderne går ud for at hente vand. Så bad han: »Herre, min herre Abrahams Gud, vis den godhed mod min herre Abraham, at det må lykkes for mig i dag. Her står jeg ved kilden, hvor byens unge kvinder kommer ud for at hente vand. Når jeg nu siger til en pige: Ræk mig krukken, så jeg kan få noget at drikke, og hun svarer: Drik bare! Jeg vil også give dine kameler vand, så er det hende, du har bestemt til din tjener Isak. På den måde kan jeg vide, at du viser godhed mod min herre.«

Næppe havde han sagt det, før Rebekka kom gående med sin krukke på skulderen. Hun var datter af Betuel, som var søn af Milka, der var gift med Abrahams bror Nakor. Pigen var meget smuk. Hun var jomfru og havde aldrig været sammen med en mand. Hun gik ned til kilden, fyldte sin krukke og gik op igen. Trællen løb hende i møde og sagde: »Giv mig noget at drikke af krukken.« Hun svarede: »Drik, herre!« og tog hurtigt krukken ned i hånden og lod ham drikke. Da han havde slukket sin tørst, sagde hun: »Jeg vil også øse vand op til dine kameler, så de kan få slukket deres tørst.« Hurtigt tømte hun krukken i truget og løb tilbage til brønden og øste vand op til alle hans kameler. Manden stod tavs og betragtede hende for at se, om Herren havde ladet hans ærinde lykkes eller ej. Da kamelerne havde slukket deres tørst, tog manden en næsering af guld, der vejede en beka, og to armringe af guld, der vejede ti sekel; dem satte han på hendes arme. Så sagde han til hende: »Sig mig, hvem du er datter af! Er der plads til, at vi kan overnatte i din fars hus?« Hun svarede: »Jeg er datter af Betuel, som Milka fødte Nakor.« Og hun fortsatte: »Vi har rigeligt strå og foder, og der er også plads til at overnatte.« Da bøjede manden sig dybt for Herren og sagde: »Lovet være Herren, min herre Abrahams Gud, fordi han ikke har svigtet sin godhed og trofasthed mod min herre. Herren har ført mig ad vejen til min herres brors hus.«

Pigen løb hjem og fortalte sin mors familie, hvad der var sket. Rebekka havde en bror, der hed Laban. Han løb ud til manden ude ved kilden. Da han havde set næseringen og armringene på sin søsters arme, og da han havde hørt sin søster Rebekka fortælle, hvad manden havde sagt til hende, gik han ud til manden, der stadig stod med kamelerne ved kilden. Han sagde: »Kom, du Herrens velsignede! Hvorfor står du herude, når jeg har ryddet op i huset og gjort plads til kamelerne?« Så kom manden med hjem og læssede af kamelerne. Han fik strå og foder til kamelerne, og han fik vand, så han selv og de mænd, der var med ham, kunne vaske støvet af fødderne. Så blev der sat mad frem for ham, men han sagde: »Jeg vil ikke spise, før jeg har fortalt, hvad mit ærinde er.« »Fortæl,« sagde Laban. Så sagde han: »Jeg er Abrahams træl. Herren har velsignet min herre, og han er blevet meget velstående. Han har givet ham får og køer, sølv og guld, trælle og trælkvinder, kameler og æsler. Min herres hustru Sara har født ham en søn i sin alderdom, og ham har han overladt alt, hvad han ejer. Min herre tog mig i ed og sagde: Du må ikke tage en kone til min søn blandt de kana'anæiske kvinder her i landet, hvor jeg bor. Men du skal rejse til min fars hus og min slægt og hente en kone til min søn. Jeg sagde til min herre: Måske vil kvinden ikke følge med, men han svarede: Herren, for hvis ansigt jeg vandrer, vil sende sin engel med dig og lade dit ærinde lykkes, så du tager en kone til min søn fra min slægt og min fars hus. Men du skal være løst fra eden til mig, hvis du kommer til min slægt, og de ikke vil lade dig få hende. Så er du løst fra eden til mig. Da jeg i dag kom til kilden, bad jeg: Herre, min herre Abrahams Gud! Gid du dog ville lade mit ærinde lykkes! Her står jeg ved kilden. Når der kommer en pige for at hente vand, og jeg siger til hende: Giv mig noget at drikke af krukken, og hun svarer mig: Drik du bare! Jeg vil også øse vand op til dine kameler, så er det hende, Herren har bestemt til min herres søn. Næppe havde jeg sagt dette ved mig selv, før Rebekka kom gående med sin krukke på skulderen. Hun gik ned til kilden og øste vand, og jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke! Hun tog hurtigt krukken ned og sagde: Drik! Jeg vil også give dine kameler vand. Jeg drak så, og hun gav også kamelerne vand. Jeg spurgte hende, hvem hun var datter af, og hun svarede, at hun var datter af Betuel, som Milka fødte Nakor. Så satte jeg næseringen i hendes næse og armringene på hendes arme. Jeg bøjede mig dybt for Herren, og jeg priste Herren, min herre Abrahams Gud, fordi han havde ført mig ad den rette vej, så jeg kunne hente min herres brordatter til hans søn. Lad mig nu vide, om I vil vise godhed og trofasthed mod min herre eller ej, så jeg ved, hvad jeg har at rette mig efter.«

Laban og Betuel svarede: »Dette kommer fra Herren. Vi kan intet sige til det! Dér har du Rebekka, tag hende med og rejs hjem, så din herres søn kan få hende til kone, sådan som Herren har bestemt.« Da Abrahams træl hørte deres ord, kastede han sig til jorden for Herren. Derpå tog han sølvsmykker og guldsmykker og klæder frem og gav Rebekka dem. Hendes bror og hendes mor gav han kostbare gaver. Da han og hans mænd havde spist og drukket, overnattede de, og da de stod op næste morgen, sagde han: »Lad mig rejse hjem til min herre.« Hendes bror og hendes mor sagde: »Lad pigen blive hos os en halv snes dage; derefter kan hun rejse.« Men han svarede: »I må ikke sinke mig nu, da Herren har ladet mit ærinde lykkes. Lad mig rejse hjem til min herre.« De svarede: »Lad os kalde på pigen og spørge hende selv.« De kaldte på Rebekka og spurgte hende, om hun ville rejse med manden, og hun sagde ja. Så tog de afsked med deres søster Rebekka og hendes amme og med Abrahams træl og hans mænd. De velsignede Rebekka og sagde til hende:

»Måtte du, vor søster,

blive til titusinders tusinder

og dine efterkommere

erobre deres fjenders porte!«

Så satte Rebekka og hendes piger sig op på kamelerne og red bag efter manden. Trællen tog Rebekka med og drog hjem.

Isak var kommet fra Be'er-Lahaj-Ro'i; han boede i Sydlandet. Isak gik tur ud i marken ved aftenstid, og da han så op, fik han øje på nogle kameler, der kom mod ham. Da Rebekka fik øje på Isak, lod hun sig glide ned fra kamelen og spurgte trællen: »Hvem er den mand, som kommer os i møde dér på marken?« Trællen svarede: »Det er min herre,« og så dækkede hun sit ansigt med et slør. Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde gjort, og Isak førte Rebekka ind i sin mor Saras telt og tog hende til kone. Isak elskede hende og kom over sin mors død.

Krydshenvisning:

1 Mos 12,2

Krydshenvisning:

1 Mos 28,1

Krydshenvisning:

2 Krøn 36,23

1 Mos 12,1 12,7

Krydshenvisning:

1 Mos 11,27-31

Krydshenvisning:

1 Mos 22,23

Krydshenvisning:

1 Mos 35,8

Krydshenvisning:

1 Mos 22,17

Krydshenvisning:

1 Mos 16,14

Krydshenvisning:

1 Mos 23,1-2 25,20

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.