Bibelen online

Anden Makkabæerbog Kapitel 10

Templets genindvielse

Makkabæeren og hans folk fik under Herrens ledelse kontrol over templet og byen. De rev de afgudsaltre ned, der var blevet bygget på torvet af de fremmede, og ligeledes deres helligdomme, og da de havde renset templet, opførte de et nyt brændofferalter. De slog ild af sten og brugte ilden, og så bragte de slagtofre efter to års afbrydelse; de sørgede også for røgelse, lamper og skuebrødene. Da de havde gjort det, kastede de sig til jorden og bad Herren om, at de ikke mere måtte blive ramt af sådanne ulykker, men hvis de nogensinde igen syndede, at de da måtte blive tugtet af ham med mildhed og ikke overgivet til spottende og barbariske hedninger. På den selv samme dag, som templet var blevet vanhelliget af de fremmede, fandt tempelrensningen sted, den 25. i den samme måned, kislev. Og med jubel holdt de fest i otte dage ligesom ved løvhyttefesten, idet de mindedes, hvordan de kort tid forinden havde tilbragt løvhyttefestens dage i bjergene og i hulerne som de vilde dyr. Derfor tog de også løvomvundne stave, friske grene og desuden palmegrene og sang lovsange til ham, der havde ladet det lykkes for dem at få hans eget sted renset. Og efter fælles beslutning og enstemmig vedtagelse bestemte de for hele det jødiske folk at fejre disse dage hvert år.

Sådan gik det altså til, da Antiokus med tilnavnet Epifanes fandt sit endeligt. Men nu vil vi berette om det, der skete under den ugudeliges søn, Antiokus Eupator, idet vi kort sammenfatter de ulykker, krigene førte med sig.

Lysias udnævnes til kansler

Da Antiokus Eupator overtog kongemagten, indsatte han en vis Lysias som sin kansler og desuden Protarkos som Kølesyriens og Fønikiens statholder. For Ptolemæus, der kaldtes Makron, havde som den første skaffet jøderne ret til gengæld for den uretfærdighed, de havde været udsat for, og han havde forsøgt at komme fredeligt ud af det med dem. Derfor var han blevet anklaget af Vennerne over for Eupator, og han måtte ved enhver lejlighed høre, at han var forræder, fordi han havde forladt Cypern, der var betroet ham af Filometor, og var gået over til Antiokus Epifanes; og da han ikke havde kunnet skabe respekt om sit embede, havde han taget gift og begået selvmord.

Judas besejrer idumæerne

Men Gorgias, der var blevet hærfører i området, hvervede lejetropper og bekrigede ved enhver lejlighed jøderne. Samtidig voldte idumæerne jøderne problemer; de var i besiddelse af gunstigt beliggende fæstninger og havde taget imod flygtningene fra Jerusalem og deltog nu i bekrigelsen. Makkabæeren og hans folk anråbte Gud og bad ham om at være deres medkæmper. Så stormede de idumæernes fæstninger og bemægtigede sig stederne efter voldsomme angreb; alle dem, der kæmpede på murene, drev de tilbage, og de slog dem ihjel, der faldt i deres hænder, og dræbte ikke mindre end 20.000 mand. Men ikke færre end 9000 flygtede sammen ind i to godt befæstede tårne, som rummede alt, hvad der skulle bruges under en belejring. Makkabæeren, hvis tilstedeværelse var nødvendig på andre trængte steder, lod Simon og Josef og tillige Zakæus og hans folk blive tilbage, tilstrækkelig mange til at belejre tårnene; derpå drog han af sted. Men Simons folk, der var pengeglade, blev bestukket af nogle af dem, der var i tårnene, og lod efter at have fået 70.000 drakmer nogle undslippe. Da Makkabæeren fik dette at vide, samlede han folkets ledere og fremførte den anklage mod Simons folk, at de havde solgt deres brødre for penge og sluppet fjenderne løs mod dem. Som de forrædere, de var, lod han dem henrette og indtog derpå straks de to tårne. Med våbnene havde han lykken med sig i alt, hvad han foretog sig, og han dræbte flere end 20.000 mand i de to fæstninger.

Judas besejrer og dræber Timotheus i Gezer

Timotheus, der tidligere var blevet slået af jøderne, samlede en mængde fremmede tropper og desuden mange af de ryttere, der fandtes i Asien. Han indfandt sig nu for at erobre Judæa med våbenmagt. Da han nærmede sig, bønfaldt Makkabæeren og hans folk Gud, strøede jord på hovedet og bandt sæk om lænderne, kastede sig ned ved brændofferalterets fod og bad om, at Gud ville være dem nådig og »gøre deres fjender til sine fjender og deres modstandere til sine modstandere«, som loven siger. Da de var færdige med bønnen, greb de deres våben og rykkede et godt stykke ud fra byen, og i nærheden af fjenderne gjorde de holdt. Netop ved solopgang stødte de to hære sammen. Foruden til deres tapperhed havde jøderne som sikkerhed for krigslykke og sejr taget deres tilflugt til Herren, mens de andre alene lod sig lede i kampen af deres raseri. Da kampen blev hård, så fjenderne i et syn fra himlen fem prægtige ryttere på heste med gyldent seletøj, og de stillede sig i spidsen for jøderne. To af dem tog oven i købet Makkabæeren midt imellem sig og beskyttede ham med deres våben, så han slap uskadt, mens de slyngede pile og lyn mod fjenderne; derfor blev de forvirrede og blændede, og fyldt af panik fór de rundt mellem hinanden. 20.500 blev slået ihjel, foruden 600 ryttere.

Timotheus selv flygtede til en fæstning ved navn Gezer, et stærkt støttepunkt med Kæreas som kommandant. Makkabæeren og hans folk omringede i deres kampglæde fæstningen i fire dage. I tillid til stedets sikkerhed overdængede de belejrede dem med spot og skældsord. Men da den femte dag brød frem, kastede tyve unge mænd af Makkabæerens folk sig mod muren, optændt af raseri over spotten, og med mandsmod og i vildt raseri huggede de enhver ned, som de stødte på; andre foretog en afledningsmanøvre og trængte ligeledes frem mod de belejrede, stak ild på tårnene og antændte brande, så de, der havde udslynget spotten, blev brændt i levende live; andre igen slog portene ind, skaffede den øvrige styrke adgang og indtog således byen. Timotheus, der havde gemt sig i en cisterne, slog de ihjel såvel som hans bror Kæreas og Apollofanes. Da de havde gennemført alt dette, priste de Herren med lovsang og tak for hans store velgerninger mod Israel og for sejren, han havde skænket dem.

Krydshenvisning:

1 Makk 4,36-59

2 Makk 1,7-9 1,18

Krydshenvisning:

1 Makk 4,36-59

2 Makk 1,7-9 1,18

1 Makk 1,47 1,54-55

Krydshenvisning:

1 Makk 4,36-59

2 Makk 1,7-9 1,18

Krydshenvisning:

1 Makk 4,36-59

2 Makk 1,7-9 1,18

Krydshenvisning:

1 Makk 4,36-59

2 Makk 1,7-9 1,18

Krydshenvisning:

1 Makk 4,36-59

2 Makk 1,7-9 1,18

2 Makk 1,18 5,27

Krydshenvisning:

1 Makk 4,36-59

2 Makk 1,7-9 1,18

3 Mos 23,40

Krydshenvisning:

1 Makk 4,36-59

2 Makk 1,7-9 1,18

1 Makk 4,59

Note:

Protarkos: Det græske ord, der her er opfattet som egennavn, kan også forstås som en tilføjelse til titlen (»øverste statholder«); således Göttingerudgaven.

Krydshenvisning:

1 Makk 3,32-33

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8

Krydshenvisning:

1 Makk 2,18

2 Makk 4,21

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-39

2 Makk 8,9

Krydshenvisning:

1 Makk 5,3-5

2 Makk 12,32-37

Krydshenvisning:

1 Makk 5,3-5

2 Makk 12,32-37

Krydshenvisning:

1 Makk 5,3-5

2 Makk 12,32-37

Krydshenvisning:

1 Makk 5,3-5

2 Makk 12,32-37

Krydshenvisning:

1 Makk 5,3-5

2 Makk 12,32-37

2 Makk 8,22

Krydshenvisning:

1 Makk 5,3-5

2 Makk 12,32-37

Krydshenvisning:

1 Makk 5,3-5

2 Makk 12,32-37

Krydshenvisning:

1 Makk 5,3-5

2 Makk 12,32-37

Krydshenvisning:

1 Makk 5,3-5

2 Makk 12,32-37

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

Judit 4,9-15

2 Makk 13,12 14,15

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

2 Mos 23,22

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

2 Makk 8,18

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

2 Makk 2,21

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

2 Makk 2,21

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,30-36

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.