Bibelen online

Fjerde Mosebog Kapitel 12

Mirjams og Arons oprør mod Moses

Mirjam og Aron talte mod Moses på grund af hans nubiske kone – han havde nemlig giftet sig med en nubisk kvinde – og de sagde: »Har Herren kun talt til Moses? Har han ikke også talt til os?« Det hørte Herren. Men manden Moses var mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden.

Straks sagde Herren til Moses og Aron og Mirjam: »Gå alle tre ud til Åbenbaringsteltet!« De gik alle tre derud, og Herren steg ned i en skysøjle og stillede sig i indgangen til teltet. Han kaldte på Aron og Mirjam, og de trådte begge frem. Da sagde Herren:

»Hør mine ord!

Er der en profet blandt jer,

giver jeg mig til kende for ham i et syn,

taler til ham i en drøm.

Sådan gør jeg ikke med min tjener Moses,

han er den betroede i hele mit hus,

med ham taler jeg ansigt til ansigt,

ligefremt og ikke i gåder,

han får Herrens skikkelse at se.

Hvor vover I da

at tale mod min tjener Moses?«

Herrens vrede flammede op imod dem, og han gik bort. Da skyen fjernede sig fra teltet, var Mirjam hvid som sne af spedalskhed; Aron vendte sig mod Mirjam og så, at hun var spedalsk. Da sagde Aron til Moses: »Hør mig, herre! Lad ikke straffen ramme os for den synd, vi var så tåbelige at begå. Lad hende ikke blive som en dødfødt, hvis krop er halvt fortæret, når den kommer ud af moders liv.« Da råbte Moses til Herren: »Ak nej! Gør hende dog rask!« Men Herren sagde til Moses: »Hvis hendes far havde spyttet hende i ansigtet, måtte hun så ikke bære sin skam i syv dage? I syv dage skal hun lukkes ude fra lejren; derefter kan hun komme ind igen.« Så blev Mirjam lukket ude fra lejren i syv dage, og folket brød ikke op, før Mirjam var kommet ind igen. Derefter brød de op fra Haserot og slog lejr i Parans ørken.

Krydshenvisning:

2 Mos 2,21

Krydshenvisning:

2 Mos 15,20

Mika 6,4

Krydshenvisning:

4 Mos 11,25

2 Mos 16,10

Krydshenvisning:

Hebr 3,2 3,5

Krydshenvisning:

2 Mos 33,11

5 Mos 34,10

Krydshenvisning:

5 Mos 24,9

Krydshenvisning:

2 Mos 15,26

Krydshenvisning:

4 Mos 5,2

3 Mos 13,46

Krydshenvisning:

4 Mos 10,12

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.