Bibelen online
Ezekiels Bog Kapitel 17
Lignelse om Jerusalems sidste konger
Herrens ord kom til mig: Menneske, tal i gåder og lignelser til Israels hus, og sig: Dette siger Gud Herren:
Den store ørn
med det store vingefang
og de lange vinger,
med tæt og broget fjerdragt,
kom til Libanon.
Den tog cedertræets top,
rev topskuddet af,
den bragte det til kræmmerlandet
og satte det i handelsbyen.
Så tog ørnen en af landets planter
og plantede den i muldjord;
ved det strømmende vand
satte den en stikling.
Den spirede og blev en vinstok
med lav og krybende vækst,
hvis ranker rakte efter ørnen,
og hvis rødder gik ind under den.
Det blev en vinstok,
der skød kviste
og satte grene.
Men der kom en anden stor ørn
med stort vingefang
og vældig fjerdragt.
Nu bøjede vinstokken
sine rødder imod den,
og fra det bed, hvor den var plantet,
strakte den sine ranker hen mod ørnen,
for at den skulle give den vand.
I den gode jord
ved det strømmende vand
var den plantet
for at sætte ranker
og bære frugt
og blive en prægtig vinstok.
Du skal sige: Dette siger Gud Herren:
Vil det lykkes?
Bliver dens rødder ikke rykket op
og frugten revet af?
Visner alle de friske blade ikke?
Der skal ikke stor kraft
eller en stærk hær
til at rive den fra roden.
Den blev plantet,
vil det lykkes?
Vil den ikke visne,
når østenvinden
rammer den,
visne i det bed, hvor den groede?
Herrens ord kom til mig: Sig til det genstridige folk: Forstår I ikke, hvad det betyder? Du skal sige: Babylons konge kom til Jerusalem og tog dens konge og stormænd og førte dem med sig til Babylon. Så tog han en af den kongelige slægt, sluttede en pagt med ham og tog ham i ed. De mægtige i landet tog han med, for at riget skulle holdes nede og ikke rejse sig, men holde hans pagt og bestå. Men han gjorde oprør mod babylonerkongen og sendte sine folk til Egypten for at få heste og en stor hær. Vil det lykkes? Slipper den, der gør sådan, godt fra det? Han har brudt pagten; slipper han godt fra det? Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Han ringeagtede sin ed og brød pagten med den konge, som havde indsat ham. Derfor skal han dø dér, hvor din konge bor, i Babylon. Farao med sin vældige hær og sine store skarer kan ikke redde ham i krigen, når der kastes volde op og bygges angrebsramper, og mange mennesker udryddes. Han har ringeagtet eden og brudt pagten, skønt han havde givet håndslag. Alt det har han gjort, og det slipper han ikke godt fra!
Derfor siger Gud Herren: Så sandt jeg lever: Fordi han ringeagtede min ed og brød min pagt, vil jeg lade ham undgælde. Jeg kaster mit net over ham, og han bliver fanget i mit garn. Så fører jeg ham til Babylon, og dér fælder jeg dom over ham for den troløshed, han viste mig. Alle hans udvalgte tropper skal falde for sværdet; resten skal spredes for alle vinde. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt!
Dette siger Gud Herren: Jeg vil tage et sart skud fra toppen af det høje cedertræ, jeg river topskuddet af og planter det på det høje, knejsende bjerg. På Israels højeste bjerg planter jeg det. Det skal sætte grene og bære frugt, så det bliver et prægtigt træ; alle vingede fugle skal bo i det, i nålehangets skygge skal de bo. Så skal alle skovens træer forstå, at jeg er Herren. Jeg ydmyger det høje træ og ophøjer det lave, jeg lader det friske træ visne og lader det visne blomstre. Jeg, Herren, har talt, og jeg vil gøre det.