Bibelen online

Salmernes Bog Kapitel 76

For korlederen. Til strengespil. Salme af Asaf. En sang.

I Juda giver Gud sig til kende,

i Israel er hans navn stort.

Han fik sin hytte i Salem,

sin bolig på Zion.

Dér brækkede han buens gloende pile,

skjold og sværd og krigsmagt.

Frygtindgydende er du,

mægtigere end de evige bjerge.

De overmodige blev udplyndret

og sank hen i søvn,

ingen kriger

kunne løfte en hånd.

Ved din trussel, Jakobs Gud,

faldt både hest og rytter i afmagt.

Frygtindgydende er du,

hvem kan holde stand mod dig, når du er vred?

Fra himlen forkyndte du dommen;

jorden blev angst og faldt til føje,

da Gud rejste sig til dom

for at frelse alle landets ydmyge.

Jorden skal se det og prise dig,

de, der blev tilbage, skal se det og fejre dig.

Aflæg løfter til Herren, jeres Gud, og indfri dem,

alle, der omgiver ham, skal frembære gaver til den

frygtindgydende.

Han kuer fyrsters vrede,

frygtindgydende er han for jordens konger.

Krydshenvisning:

Sl 68,17

Krydshenvisning:

Sl 46,10

Krydshenvisning:

5 Mos 23,22

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.