Bibelen online

Første Krønikebog Kapitel 14

Tyrus' konge Huram sendte folk til David med cedertræ, murere og tømrere, for at de kunne bygge et hus til ham. Da forstod David, at Herren havde sikret ham som konge over Israel, og at hans kongemagt var højt ophøjet for hans folk Israels skyld.

Davids sønner i Jerusalem

David tog flere hustruer i Jerusalem, og han fik flere sønner og døtre. Dette er navnene på de sønner, han fik i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan, Salomo, Jibkar, Elishua, Elpelet, Noga, Nefeg, Jafia, Elishama, Be'eljada og Elifelet.

Davids sejr over filistrene

Da filistrene hørte, at David var blevet salvet til konge over hele Israel, drog de alle op for at få fat på ham. Så snart David fik det at vide, gik han dem i møde. Samtidig var filistrene kommet og havde gjort indfald i Refaim-dalen. David spurgte Gud: »Skal jeg drage op mod filistrene? Vil du give dem i min hånd?« Herren svarede: »Drag op! Jeg vil give dem i din hånd.« Så drog de op til Ba'al-Perasim, og dér slog David dem. Og han sagde: »Ved min hånd er Gud brudt igennem mine fjender, som vand bryder igennem.« Derfor kalder man dette sted Ba'al-Perasim. Dér efterlod filistrene deres guder, og David gav besked om, at de skulle brændes. Men filistrene kom igen og gjorde indfald i dalen. David spurgte igen Gud, og han svarede: »Drag ikke op efter dem, men gå bag om dem, og angrib dem ud for baka-buskene. Så snart du hører lyden af trin i baka-buskenes top, skal du rykke ud til kamp, for Gud er draget ud foran dig for at slå filistrenes hær.« David gjorde, som Gud havde befalet ham; og de slog filistrenes hær og forfulgte den fra Gibeon helt til Gezer. Davids ry nåede ud i alle lande, og Herren lagde rædsel for ham over alle folkene.

Note:

Huram er den samme, som i 1 Kong 5-10 hedder Hiram.

Krydshenvisning:

2 Sam 5,11-12

2 Krøn 2,2

Krydshenvisning:

2 Sam 5,11-12

Krydshenvisning:

2 Sam 5,13-16

Krydshenvisning:

2 Sam 5,13-16

1 Krøn 3,5-9

Krydshenvisning:

2 Sam 5,13-16

1 Krøn 3,5-9

Krydshenvisning:

2 Sam 5,13-16

1 Krøn 3,5-9

Krydshenvisning:

2 Sam 5,13-16

1 Krøn 3,5-9

Krydshenvisning:

2 Sam 5,17-25

Krydshenvisning:

2 Sam 5,17-25

Krydshenvisning:

2 Sam 5,17-25

Note:

På hebraisk er der ordspil mellem Ba'al-Perasim og er Gud brudt igennem.

Krydshenvisning:

2 Sam 5,17-25

Es 28,21

Krydshenvisning:

2 Sam 5,17-25

5 Mos 7,5 7,25

Krydshenvisning:

2 Sam 5,17-25

Krydshenvisning:

2 Sam 5,17-25

Krydshenvisning:

2 Sam 5,17-25

Krydshenvisning:

2 Sam 5,17-25

Krydshenvisning:

2 Sam 5,17-25

5 Mos 2,25

2 Krøn 20,29

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.