Bibelen online

Femte Mosebog Kapitel 17

Du må ikke ofre okser eller får, som har nogen som helst fejl, til Herren din Gud, for det er noget, Herren din Gud afskyr.

Finder man hos dig, i en af de byer, som Herren din Gud giver dig, en mand eller kvinde, som gør noget, der er ondt i Herren din Guds øjne, og bryder pagten med ham og mod min befaling går hen og dyrker andre guder og tilbeder dem eller solen eller månen eller hele himlens hær, og du hører om det, så skal du undersøge det grundigt. Hvis det virkelig forholder sig sådan, at denne afskyelige handling har fundet sted i Israel, skal du føre den mand eller kvinde, der har begået denne onde handling, ud til byporten, hvad enten det er en mand eller kvinde, og stene dem til døde. På to eller tre vidners udsagn skal dødsstraffen fuldbyrdes; ingen må henrettes på et enkelt vidnes udsagn. Vidnerne skal være de første, der løfter hånden mod ham, når han skal dræbes; derefter skal resten af folket løfte hånden. Du skal udrydde det onde af din midte.

Den øverste domstol

Når retssager er for vanskelige for dig, hvad enten det drejer sig om drab, tvistemål eller overfald hjemme i dine byer, skal du begive dig op til det sted, Herren din Gud udvælger, og henvende dig til de levitpræster og den dommer, som er der til den tid; du skal rådspørge dem, og de skal meddele dig den dom, de fælder i sagen. Den dom, de meddeler fra det sted, Herren udvælger, skal du følge, og du skal omhyggeligt gøre alt, hvad de giver dig anvisning på. Den anvisning, de giver dig, og den dom, de afsiger, skal du følge uden at vige til højre eller til venstre fra den dom, de meddeler dig.

Men den mand, som handler selvrådigt og hverken vil lytte til præsten, som forretter tjeneste dér for Herren din Gud, eller til dommeren, den mand skal dø. Du skal udrydde det onde af Israel. Og hele folket skal høre om det og blive bange, så ingen længere handler selvrådigt.

Kongeloven

Når du kommer ind i det land, Herren din Gud vil give dig, og tager det i besiddelse og bosætter dig i det, og du så siger, at du vil have en konge, sådan som alle de omboende folk har, da skal du gøre den, som Herren din Gud udvælger, til konge over dig. En af dine landsmænd skal du gøre til konge; en udlænding, en, som ikke er din landsmand, må du ikke gøre til konge.

Men kongen må ikke anskaffe mange heste, og han må ikke lade folket vende tilbage til Egypten for at skaffe mange heste. Herren har selv sagt til jer: »I skal aldrig mere vende tilbage ad den vej.« Han må heller ikke have mange hustruer, for at hans hjerte ikke skal komme på afveje; sølv og guld må han heller ikke samle sig i store mængder.

Når han har besteget sin kongetrone, skal han tage en afskrift af denne lov til eget brug, efter levitpræsternes diktat. Den skal ligge hos ham, og han skal læse i den hele sit liv, for at han må lære at frygte Herren sin Gud og omhyggeligt følge denne lovbogs ord og disse love. Han skal ikke hovmode sig over sine landsmænd eller vige til højre eller til venstre fra befalingen, for at han og hans sønner må regere længe i Israel.

Krydshenvisning:

5 Mos 15,21

3 Mos 22,20

Krydshenvisning:

5 Mos 13,7-12

Krydshenvisning:

5 Mos 13,7-12

5 Mos 4,19

Krydshenvisning:

5 Mos 13,7-12

Krydshenvisning:

5 Mos 13,7-12

2 Mos 22,19

Krydshenvisning:

5 Mos 13,7-12

5 Mos 19,15

4 Mos 35,30

Hebr 10,28

Krydshenvisning:

5 Mos 13,7-12

1 Kor 5,13

Krydshenvisning:

5 Mos 21,5

2 Krøn 19,8 19,11

Krydshenvisning:

1 Sam 8,5-9

Krydshenvisning:

1 Kong 10,26-29

5 Mos 28,68

Krydshenvisning:

1 Kong 11,1-8 10,14

Krydshenvisning:

5 Mos 5,29

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.