Bibelen online
Tobits Bog Kapitel 8
Bryllupsnatten
Da de var færdige med at spise og drikke, ville de gå i seng, og den unge mand blev ført ind i sovekammeret. Tobias huskede nu, hvad Rafael havde sagt, tog fiskens lever og hjerte ud af posen, han havde dem i, og lagde dem i asken fra røgelsen. Lugten fra fisken holdt dæmonen væk, og den flygtede til Egyptens fjerneste egne; men Rafael fulgte efter, og så snart han var nået dertil, bandt han den på hænder og fødder.
Da de andre var gået ud og havde lukket døren til sovekammeret, stod Tobias ud af sengen og sagde til Sara: »Stå op, min søster, og lad os bede til vor Herre og bønfalde ham om barmhjertighed og beskyttelse.« Hun stod op, og de begyndte at bede og bønfalde om beskyttelse. Tobias sagde: »Lovet være du, vore fædres Gud, og lovet være dit navn i alle kommende slægter. Himlen og alle dine skabninger skal prise dig i al evighed. Du skabte Adam, og du skabte hans hustru Eva til at være ham en hjælper og en støtte, og fra de to udgik menneskeslægten. Du sagde: Det er ikke godt, at mennesket er alene. Vi vil skabe ham en hjælper, der svarer til ham. Det er jo ikke af utugtigt begær, jeg gifter mig med denne min søster, men i oprigtighed. Vis barmhjertighed mod os begge, og lad os blive gamle sammen.« Så sagde de begge to: »Amen, amen!« og gik til ro for natten.
Men Raguel stod op og kaldte sine husfolk til sig. De gik ud og gravede en grav. For som han sagde: »Hvis han nu også dør, bliver vi til spot og spe.« Da de havde gjort graven færdig, gik Raguel ind i huset, kaldte på sin kone og sagde: »Send en af pigerne ind for at se efter, om han er i live; hvis han er død, må vi have ham begravet, uden at nogen får noget at vide.« De tændte en lampe, åbnede døren og sendte pigen derind, og da hun kom ind, så hun, at de lå og sov sammen. Pigen kom ud og fortalte dem, at han var i live, og at intet ondt var hændt. Så priste Raguel himlens Gud og sagde:
Lovet være du, Gud,
med al ægte lovprisning!
Du skal prises i al evighed.
Lovet være du,
for du har gjort mig glad.
Det gik ikke, som jeg ventede,
du viste os stor barmhjertighed.
Lovet være du,
for du forbarmede dig over disse to,
som er deres forældres eneste.
Vis dem barmhjertighed, Herre;
og giv dem beskyttelse,
lad dem leve deres liv til ende
i glæde og under din barmhjertighed.
Derpå befalede han sine husfolk at kaste graven til, før det blev morgen.
Raguel bad sin kone om at bage meget brød, og han gik selv ind i stalden og hentede to okser og fire væddere og gav besked om at slagte dem; således begyndte de med forberedelserne. Han kaldte på Tobias, aflagde ed og sagde til ham: »Du må ikke tage herfra de første fjorten dage. Bliv her, og spis og drik hos mig! Og du må opmuntre min datter, som har lidt så meget. Af det, jeg ejer, kan du straks tage halvdelen med dig og vende hjem til din far i god behold. Den anden halvdel er jeres, når min kone og jeg er døde. Vær ved godt mod, min dreng, jeg er din fader, og Edna er din moder, og fra nu af og altid vil vi være dig og din søster nær. Vær ved godt mod, min dreng!«
Krydshenvisning:
Matt 12,43
Note:
Så priste Raguel ... og sagde: efter GrI. Teksten i GrII: Så priste de ... og sagde.
Note:
Han kaldte på Tobias, aflagde ed og sagde til ham: efter et par græske hånd skrifter (jf. GrI). Teksten i GrII: Han kaldte på Tobias og sagde til ham.
Krydshenvisning:
5 Mos 24,5
