Bibelen online

Johannes' Åbenbaring Kapitel 15

De syv engle med de sidste syv plager

Jeg så et andet stort, forunderligt tegn på himlen: Syv engle med de sidste syv plager, for med dem er Guds vrede fuldbyrdet. Og jeg så noget som et glashav, blandet med ild, og jeg så dem, der havde sejret over dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glashavet med Guds harper. Og de synger Guds tjener Moses' sang og Lammets sang:

Store og underfulde er dine gerninger,

du Herre, Gud, Almægtige,

retfærdige og sande er dine veje,

du, folkenes konge.

Hvem må ikke frygte dig, Herre,

og ære dit navn?

For du alene er hellig,

alle folkeslag skal komme og tilbede dig,

for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

Derefter så jeg: Templet i himlen, Vidnesbyrdets telt, blev åbnet, og ud af templet kom de syv engle med de syv plager, klædt i lysende rent linnedtøj og med guldbælter om brystet. Og et af de fire levende væsener gav de syv engle syv guldskåle fyldt med Guds vrede – han, som lever i evighedernes evigheder. Og templet fyldtes med røg fra Guds herlighed og magt, så ingen kunne komme ind i templet, før de syv engles syv plager var endt. De syv engle hælder de syv vredesskåle ud

Krydshenvisning:

Dan 8,19

Åb 12,1 16,1

Krydshenvisning:

Åb 4,6 13,18

Krydshenvisning:

Jer 10,7

2 Mos 15,1-18

5 Mos 32,1-43

Åb 16,7

Krydshenvisning:

Jer 10,7

Sl 86,9

Krydshenvisning:

4 Mos 9,15

Åb 11,19

Krydshenvisning:

Åb 1,13

Krydshenvisning:

Åb 4,9 14,10

Krydshenvisning:

2 Mos 40,34

1 Kong 8,10-11

Es 6,4

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.