Bibelen online

Hoseas' Bog Kapitel 1

Herrens ord, som kom til Hoseas, Be'eris søn, dengang Uzzija, Jotam, Akaz og Hizkija var konger i Juda, og dengang Jeroboam, Joashs søn, var konge i Israel.

Hoseas' ægteskab som billede på forholdet mellem Herren og Israel

Her begynder Herrens tale ved Hoseas.

Herren sagde til Hoseas:

Gå hen og gift dig med en horkvinde

og få horebørn,

for landet horer sig

bort fra Herren.

Så giftede han sig med Diblajims datter Gomer, og hun blev gravid og fødte ham en søn. Herren sagde til ham:

Kald ham Jizre'el,

for det varer ikke længe,

så straffer jeg Jehus slægt

for det blod, der blev udgydt i Jizre'el,

jeg gør ende på kongedømmet i Israel.

På den dag

vil jeg brække Israels bue

på Jizre'elsletten.

Så blev hun igen gravid og fødte en datter. Herren sagde til ham:

Kald hende Ikke-Fundet-Barmhjertighed,

for jeg viser ikke længere

Israels hus barmhjertighed,

og jeg tilgiver dem ikke.

Men Judas hus viser jeg barmhjertighed,

og jeg frelser dem ved Herren deres Gud.

Jeg frelser dem ikke ved bue, sværd og krig

eller ved heste og ryttere.

Så vænnede hun Ikke-Fundet-Barmhjertighed fra, og hun blev gravid og fødte en søn. Herren sagde: »Kald ham Ikke-Mit-Folk, for I er ikke mit folk, og jeg vil ikke være med jer.«

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Hos 3,1

Krydshenvisning:

2 Kong 10,1-14

Krydshenvisning:

Hos 2,3 2,25

1 Pet 2,10

Krydshenvisning:

1 Pet 2,10

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.