Bibelen online
Hoseas' Bog Kapitel 9
Glæd dig ikke, Israel,
du skal ikke juble som folkene!
Du horer dig bort fra din Gud;
du elsker skøgeløn
på hver eneste tærskeplads.
Tærskeplads og vinperse svigter dem,
og vinen slår fejl.
De skal ikke blive boende
i Herrens land;
Efraim skal tilbage til Egypten,
i Assyrien skal de spise uren føde.
De kan ikke udgyde vinofre for Herren,
deres slagtofre kan ikke blive ham til behag.
Det bliver sørgebrød for dem,
enhver, der spiser det, bliver uren.
Deres brød beholder de selv,
det kommer ikke til Herrens hus.
Hvad vil I gøre på festdagen,
på dagen for Herrens fest?
Slipper de bort fra ødelæggelsen,
skal Egypten samle dem sammen
og Memfis begrave dem.
Deres kostbare sølv
skal dækkes af nælder,
tidsler skal gro i deres telte.
Straffens dage er kommet,
gengældelsens dage er kommet,
det skal Israel få at mærke!
»Profeten er en tåbe,
åndsmanden er forrykt!«
Nej, det skyldes dine mange synder
og dit store fjendskab.
Profeten er Efraims vægter
for min Gud;
men de sætter fælder
på alle hans veje
og fjendskab i hans Guds hus.
De gør hans grav dyb
som i Gibeas dage.
Men Gud husker deres skyld
og straffer deres synder.
Folkets evige frafald trods Herrens kærlighed
Jeg fandt Israel
som druer i ørkenen,
jeg så jeres fædre
som tidlige figner i den første høst.
Men da de kom til Ba'al-Peor,
viede de sig til Skændselen
og blev lige så ækle som deres elskere.
Efraim er som en fugl,
hans herlighed flagrer bort.
Det er forbi med fødsel, svangerskab og undfangelse;
selv om de opfostrer børn,
gør jeg dem barnløse.
Ja, ve dem,
når jeg vender mig fra dem!
Efraim, som jeg så
som en palme plantet i engen,
må nu bringe
sine børn til dræberen.
Giv dem, Herre
– hvad skal du give dem?
Giv dem golde moderliv
og udtørrede bryster!
I Gilgal viste al deres ondskab sig,
dér fattede jeg had til dem.
På grund af deres onde gerninger
driver jeg dem bort fra mit hus.
Jeg elsker dem ikke mere,
alle deres stormænd er oprørske.
Efraim er slået,
hans rødder tørrer ud,
han bærer ikke frugt.
Selv om de føder,
dræber jeg deres elskede børn.
Min Gud forkaster dem,
for de adlød ham ikke.
De skal flakke om blandt folkene.