Bibelen online
Jobs Bog Kapitel 23
Jobs svar
Da sagde Job:
Jeg klager trodsigt stadigvæk;
hans hånd ligger tungt, og jeg sukker.
Gid jeg vidste, hvordan jeg skal finde ham
og nå frem til hans bolig.
Så ville jeg fremlægge min sag for ham
og tage kraftigt til genmæle.
Jeg ville få at vide, hvad han havde at svare mig,
blive klar over, hvad han havde at sige til mig.
Ville han bruge sin vældige styrke i sagen mod mig?
Nej, han måtte høre på mig!
Dér skulle en retskaffen gå i rette med ham,
og så var jeg endelig sluppet fri af min dommer.
Men går jeg mod øst, er han der ikke,
går jeg mod vest, får jeg ikke øje på ham;
virker han i nord, ser jeg ham ikke,
vender han sig mod syd, får jeg ham ikke at se.
Gud kender min færd,
prøver han mig, kommer jeg ud som guld.
Min fod har fulgt i hans spor,
jeg har holdt mig til hans vej uden at bøje af,
uden at bryde de bud, han gav,
de ord, han talte, har jeg gemt i mit bryst.
Men når han vil noget, hvem kan så hindre ham?
Han gør, hvad han har lyst til!
Sin bestemmelse med mig fører han til ende,
og meget af samme slags har jeg i vente fra ham.
Derfor fyldes jeg af rædsel for ham,
når jeg indser det, gribes jeg af angst for ham.
Gud har gjort mig bange,
den Almægtige har slået mig med rædsel.
Men mørket har ikke bragt mig til tavshed,
skønt det dybeste mørke skjuler mit ansigt.
Krydshenvisning:
Job 42,5
