Bibelen online
Siraks Bog Kapitel 22
Dovenskab, vanartede børn og tåber
Den dovne ligner en tilsmudset sten;
enhver væmmes ved den, ækel som den er.
Den dovne ligner en klat møg;
enhver, der tager den op, ryster den af hånden.
Det er en skændsel for en far at have uopdragne børn,
og er det en datter, er det særlig slemt.
En klog datter får sig en mand,
men en, der opfører sig skændigt, volder sin far sorg.
En fræk kvinde bringer skam over både sin far og sin mand,
og hun ringeagtes af dem begge.
Tale i utide er som musik under sorg,
men pisk og opdragelse er altid visdom.
[Børn, der vokser op under gode forhold,
røber ikke deres forældres ringe herkomst;
men børn, der hovent og uopdragent bryster sig,
kaster smuds på deres families ædle herkomst.]
At undervise en tåbe er som at lime potteskår sammen
eller at vække en sovende af hans dybe søvn.
At tale til en tåbe er som at tale til en, der sidder og sover;
når man holder inde, lyder det: »Hvad er der?«
Græd over en død, for hans lys er gået ud;
græd også over en tåbe, for hans forstand er borte.
Græd mindre bittert over en død, for han har fået hvile;
men tåbens liv er værre end døden.
Sorgen over en død varer syv dage,
men sorgen over en tåbe og ugudelig varer, så længe han lever.
Spild ikke mange ord på en tåbe,
og opsøg ikke en uforstandig.
[Uden fornemmelse, som han er, vil han ringeagte alt hos dig.]
Tag dig i agt for ham, at du ikke skal få besvær
og blive tilsmudset, når han støder ind i dig.
Hold dig fra ham, så får du fred
og plages ikke af hans galskab.
Hvad tynger mere end bly?
Kan det hedde andet end »tåbe«!
Sand og salt og en jernklods
er lettere at bære end et uforstandigt menneske.
Klog eftertanke
Bjælkeværk, indføjet i en bygning,
falder ikke fra hinanden under jordskælv.
Sådan er et hjerte, styrket ved klog eftertanke;
det frygter ikke, når det gælder.
Et hjerte, støttet af forstandige overvejelser,
er som et relief på en pudset mur.
Småsten, der er lagt højt oppe,
kan ikke holde stand mod vinden;
sådan kan et hjerte, der er frygtsomt på grund af tåbelige overvejelser,
ikke holde stand mod noget, der skræmmer det.
Forholdet til venner
Et stik i øjet kalder tårer frem,
og et stik i hjertet fremkalder smerte.
Den, der kaster sten efter fugle, skræmmer dem bort,
og den, der håner en ven, opløser venskabet.
Har du draget sværd mod en ven,
må du ikke fortvivle; der findes jo en vej tilbage.
Har du taget til orde mod en ven,
må du ikke være ængstelig; der findes jo tilgivelse,
dog ikke når det gælder forhånelse, hovmod, afsløring af hemmeligheder eller listige angreb.
Den slags får enhver ven til at flygte.
Vind din næstes tillid, mens han er fattig,
for at du kan blive rig som han, når det går ham godt.
Hold ud med ham i trængselstider,
for at du kan få del i hans arv.
[For ydre forhold er ikke altid at foragte,
ej heller er den rige at beundre, hvis han mangler forstand.]
Før der bliver ild, kommer der os og røg fra ovnen;
på samme måde går skældsord forud for blodsudgydelse.
Jeg skammer mig ikke over at beskytte en ven,
og jeg vil aldrig skjule mig for ham.
Hvis der sker mig noget ondt på grund af ham,
vil enhver, der hører det, tage sig i agt for ham.
Bøn om selvbeherskelse
Hvem vil sætte vagt for min mund
og et forsvarligt segl for mine læber,
for at de ikke skal bringe mig til fald
og min tunge lede mig i ulykke.
