Mange har begået synd for penges skyld,

Som naglen drives ind i fugen mellem stenene,

Den, som ikke holder fast ved frygt for Herren,

Når man ryster en sigte, bliver affaldet tilbage,

Pottemagerens kar prøves i ovnen,

Frugten viser, hvilken jord træet har vokset i,

Ros ikke en mand, før du kender hans tanke;

Hvis du stræber efter, hvad der er ret, skal du opnå det,

Fugle af samme slags slår sig ned sammen,

Løven lurer på bytte,

Den gudfrygtiges tale er lutter visdom;

Spild ikke din tid hos uforstandige;

Tåbers tale er en afskyelighed;

Deres eder og forbandelser får hårene til at rejse sig,

Hovmodiges skænderi ender med blodsudgydelse;

Den, der røber hemmeligheder, sætter sin troværdighed over styr,

Elsk din ven, og vær trofast imod ham;

For ligesom et menneske tilintetgør sin fjende,

Ligesom du slipper en fugl løs,

Prøv ikke at indhente ham, for han er langt borte;

For et sår kan forbindes,

Den, der kniber øjnene sammen, har ondt i sinde,

Over for dig taler han søde ord

Meget har jeg hadet, men ingen som ham;

Den, der kaster en sten op i luften, får den selv i hovedet,

Den, der graver en grav, falder selv i den;

Øver nogen ondt, falder det tilbage på ham selv,

Spot og hån hører den hovmodige til,

De, der glæder sig over gudfrygtiges fald, fanges i fælden,

Vrede og nag – også det er afskyeligt;