Bibelen online
Salmernes Bog Kapitel 132
Valfartssang.
Herre, husk David
for al hans møje,
dengang han aflagde den ed til Herren,
og det løfte til Jakobs Mægtige:
Jeg går ikke ind i min bolig,
jeg bestiger ikke mit leje,
jeg under ikke mine øjne søvn
eller mine øjenlåg hvile,
før jeg har fundet et sted til Herren,
en bolig til Jakobs Mægtige.
Vi hørte, den var i Efrata,
vi fandt den på Ja'ars mark.
Lad os gå til hans bolig,
lad os kaste os ned for hans fodskammel.
Herre, bryd op til dit hvilested
sammen med din magtfulde ark!
Dine præster skal klæde sig i retfærdighed,
dine fromme skal juble.
For din tjener Davids skyld
må du ikke afvise din salvede.
Herren tilsvor David en ed,
et pålideligt ord, han ikke går fra:
Mænd blandt dine efterkommere
vil jeg sætte på din trone.
Hvis dine sønner holder min pagt
og min lov, som jeg lærer dem,
så skal også deres sønner for evigt
sidde på din trone.
For Herren har udvalgt Zion,
han har ønsket det som sin bolig:
Det er mit hvilested til evig tid,
her ønsker jeg at bo.
Dets føde vil jeg velsigne,
dets fattige mætter jeg med brød;
dets præster klæder jeg i frelse,
og dets fromme skal juble.
Dér lader jeg et horn vokse frem for David
og sørger for en lampe til min salvede.
Hans fjender klæder jeg i skam,
men på ham skal kronen stråle.