I kong Dareios' fjerde regeringsår kom Herrens ord til Zakarias den fjerde dag i den niende måned, kislev. Betel-Sareser og Regem-Melek og deres folk havde sendt bud for at formilde Herren. De havde spurgt præsterne i Hærskarers Herres tempel og profeterne: »Skal jeg græde og være afholdende i den femte måned, sådan som jeg har gjort det så mange år?« Da kom Hærskarers Herres ord til mig: Sig til hele landets folk og til præsterne: Når I har fastet og holdt klage i femte og syvende måned i disse halvfjerds år, var det da for mig, I fastede? Og når I spiser og drikker, er det da ikke jer selv, der spiser og drikker? Det var jo det, Herren forkyndte ved de tidligere profeter, da Jerusalem lå beboet og tryg med sine byer rundt om sig, og da Sydlandet og Lavlandet var beboet.

Herrens ord kom til Zakarias: Dette siger Hærskarers Herre:

Men de ville ikke lytte, i trods vendte de ryggen til og gjorde deres ører tunge, så de ikke kunne høre. Deres hjerte gjorde de hårdt som diamant, så de ikke kunne høre den lov og de bud, som Hærskarers Herre ved sin ånd sendte gennem de tidligere profeter. Så kom der en stor vrede fra Hærskarers Herre. »Ligesom de ikke hørte, da jeg kaldte, skal de kalde, uden at jeg hører,« sagde Hærskarers Herre. »Jeg hvirvler dem bort blandt alle folkeslagene, som de ikke kender, og landet skal ligge øde efter dem, så ingen færdes i det.« De gjorde det dejlige land til en ødemark.